Om  
Jens Kramer Mikkelsen

Københavns tidligere overborgmester og byboss fylder 70 år

Gennem sine nu 70 år har den tidligere overborgmester Jens Kramer Mikkelsen knækket en kulturel kode til at udvikle Københavns puls og potentiale til moderne kulturel byudvikling. Det arbejde har cementeret sig og sætter stadig aftryk på byen.

I løbet af 90'erne var Jens Kramer Mikkelsen (S) gennem sit politiske virke som overborgmester med til at sætte fart under en massiv byggeaktivitet i København.
I løbet af 90'erne var Jens Kramer Mikkelsen (S) gennem sit politiske virke som overborgmester med til at sætte fart under en massiv byggeaktivitet i København.Foto: Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix
Ghita Nidam Møller

Kramer og København. Byen og den tidligere overborgmester Jens Kramer Mikkelsen har været tæt knyttet fra Kramer kom til verden 16. december 1951 på Østerbro og siden da har udviklet sig i parløb med byen de seneste 70 år.

Gennem sin karriere har Kramer sat sine spor på rigets hovedstad fra sit politiske ståsted gennem knap 16 år som socialdemokratisk overborgmester i København, fra 1989 til 2004, og samlet set 26 år som medlem af Københavns Borgerrepræsentation.

I sin overborgmestertid var han en af de bærende kræfter bag en stor byggeaktivitet gennem de brostensbelagte gader til byens havnefronter.

Benzin til kulturel vækstmotor

Gennem 90'erne var Jens Kramer Mikkelsen gennem sit politiske virke med til at kickstarte en kulturel vækstmotor i København, der skulle udvikle den økonomisk pressede industriby til en kreativ kulturmagnet og eftertragtet storby.

Kramer kastede sig over københavnerprojektet både som overborgmester og som formand for blandt andet Amager Strandpark, Øresundskomiteen, Civilforsvaret for København og Københavns Kulturbyfond.

Det affødte en stor byggeaktivitet, der blandt andet blev bemærket ved, at København blev udnævnt til Europæisk kulturby i 1996.

Med toneangivende arkitekter på byudviklingsholdet kom bygninger som Tietgenkollegiet, 8Tallet, DR Koncerthuset og Ferring-højhuset til live i Ørestaden. 

Islands Brygge og Amager Strand blev forvandlet til henholdsvis et attraktivt havnebad og en kilometerlang strandpark, mens Den Sorte Diamant, Skuespilhuset og Operaen dukkede op på havnefronterne.

For at understrege den kreative udvikling fik de kunstneriske uddannelser sin egen bydel på Holmen nord for Christianshavn.

Læs også

Byudvikler i erhvervslivet

Efter den politiske karriere holdt Jens Kramer Mikkelsen fast i sin passion for at udvikle nye bydele som direktør i Ørestadsselskabet og By & Havn. Han har blandt andet været inde over salg af grunde til at finansiere den nye metroring.

En finansieringsmodel, som i de seneste år er blevet mødt med kritik fra politisk hold for at være medvirkende til manglen på billige boliger i København. 

Jens Kramer Mikkelsen har desuden stiftet konsulentfirmaet Kramer Consulting og bestredet en række bestyrelsesposter med fokus på byudvikling.

På trods af, at københavnerkarakteren nu runder 70 år, har Kramer endnu ikke sluppet sit arbejde for at udvikle byens brand og omdømme.

Han er i dag byudviklingsdirektør i Nordic Real Estate Partners og er netop indtrådt i bestyrelsen for hovedstadsregionens turismeorganisation Wonderful Copenhagen.

Han er sideløbende blandt andet bestyrelsesformand for Københavns Lufthavns Vækstkomité, FN-Byen, Copenhagen Goodwill Ambassador Corps og DGI.  

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Jens Kramer Mikkelsen

Byudviklingsdirektør, Nordic Real Estate Partners, fhv. adm. direktør, By & Havn, fhv. overborgmester (S), Københavns Kommune
lærer (Statsseminariet på Emdrupborg 1976)

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024