Københavnsk flertal drømmer om millionløft til at bekæmpe uhumske skoletoiletter. Men pengene mangler

I Københavns folkeskoler bliver børn syge og trives mindre end landsgennemsnittet på grund af dårlige toiletforhold. Børne- og Ungdomsudvalget vil finde penge til at rette op på de “forfærdelige” toiletter.

Dårlige toiletforhold afskrækker flere folkeskoleelever i København fra at gå på toilet. Det påvirker elevernes indlæringsevne og er "usundt ad helvede til", lyder bekymringen fra Københavns Rådhus.
Dårlige toiletforhold afskrækker flere folkeskoleelever i København fra at gå på toilet. Det påvirker elevernes indlæringsevne og er "usundt ad helvede til", lyder bekymringen fra Københavns Rådhus.Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Frederik Gjersen Hansen

Stærk urinlugt og alt for få toiletter.

Toiletterne på flere københavnske folkeskoler er i så dårlig stand, at børnenes trivsel og indlæring bliver påvirket negativt.

Derfor vil alle syv partier i Børne- og Ungdomsudvalget gå på jagt efter penge til at forbedre toiletforholdene på de københavnske skoler.

“Børnene er ikke læringsparate, hvis de sidder og holder sig, fordi de ikke har lyst til at gå på toilettet i deres skoletid,” siger børne- og ungdomsborgmester Jakob Næsager (K).

“Hvis ikke toilettet er rart, så bruger man det jo ikke. Børnene holder sig, og det er usundt ad helvede til,” siger SF's Rasmus Steenberger, der er medlem af Børne- og Ungdomsudvalget.

Det er uanstændigt at byde børnene de uhumske toiletter.

Heidi Wang (V)
Medlem af Børne- og Ungdomsudvalget

Særligt på Rådmandsgade Skole, Katrinedals Skole og Blågårds Skole i København er toiletterne så ulækre, at nogle børn i stedet tisser i bukserne, skriver Rådmandsgade Skole i et brev til Københavns Kommune. 

En renovering af skoletoiletterne på de tre skoler vil alene koste knap fem millioner kroner. Det skriver Børne- og Ungdomsforvaltningen i et notat fra budgetforhandlingerne fra september 2022.

Renoveringen af toiletterne blev ikke finansieret i 2022-budgettet, men nu er der et spinkelt håb om, at politikerne kan finde nogle af midlerne til marts. Her finder overførselssagen sted, hvor overskydende midler fra kommunens aktiviteter kan bruges på andre tiltag.

Altinget logoHovedstaden
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget hovedstaden kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
Seneste fra Hovedstaden

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024