Københavnsk sundhedsprofil er ny projektkoordinator hos Faglige Seniorer
Regionsrådsmedlem i Region Hovedstaden Vibeke Westh, der har været oversygeplejerske i Styrelsen for Patientsikkerhed siden 2021, skal i fremtiden være koordinator for det nyetablerede projekt Seniorklar.
Johan Auken Alstrup
RedaktionsassistentEfter to år i Styrelsen for Patientsikkerhed skal Vibeke Westh (S) i fremtiden være projektkoordinator for Faglige Seniorer og Østifternes nye projekt "Seniorklar".
Det skriver hun på LinkedIn.
Projektet har fokus på, hvordan man kan hjælpe seniorer i overgangen fra arbejdsliv til pensionistliv, og hvordan man planlægger de sidste år af ens arbejdsliv. Der vil over de næste fem år blive investeret 22,5 millioner kroner i projektet.
Vibeke Westh er regionsrådsmedlem i Region Hovedstaden og udvalgsmedlem i Danske Regioner. Hun er samtidig netværkskoordinator for Socialdemokratiets social- og sundhedsnetværk og har tidligere været Dansk Sygeplejeråds kredsformand i Kreds Hovedstaden. Herudover sidder hun i flere bestyrelser indenfor social- og sundhedsområdet.