Kollerup presset til at trække regulering af sociale medier tilbage

Regeringens centrale lovforslag, der skal sørge for tryggere og sikrere sociale medier, bliver nu trukket tilbage efter pres fra EU-Kommissionen.

Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Chris Lehmann

EU-Kommissionen har ifølge Erhvervsministeriet tænkt sig at blokere regeringens lovforslag om regulering af sociale medier.

Det meddelte erhvervsminister Simon Kollerup (S) Folketinget d. 25 maj om aftenen, dagen før Kristi Himmelfartsferien.

Det var samme dag, Altinget kunne skrive, at regeringen selv forventede, at centrale dele af dens lovforslag ville blive sat ud af kraft, når EU's lovgivning på området træder i kraft, som formentlig er i begyndelsen af 2024.

Ifølge Erhvervsministeriet vil EU-Kommissionen ikke acceptere, at de danske regler træder i kraft i mellemtiden indtil den europæiske lovgivning træder i kraft.

{{toplink}}
Altinget logoDigital
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget digital kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
Seneste fra Digital

Læs også

"Jeg er naturligvis meget ærgerlig over Europa-Kommissionens afvisning, da jeg mener, at det er på tide, at techgiganterne tager et større ansvar for ulovligt indhold, der florerer på deres platforme, og at vi får større gennemsigtighed med deres indholdsmoderation. Også selvom det blot måtte være for den mellemliggende periode indtil DSA'en reelt træder i kraft," skriver Simon Kollerup i sit brev til Folketingets erhvervsordførere.

Det er endnu uvist præcist, hvornår Digital Services Act (DSA), som EU-loven hedder, skal træde i kraft.

EU vil blokere for den danske lovgivning, selv hvis den skulle blive ændret til at flugte med DSA-lovgivningen, har Kommissionen angiveligt fortalt Erhvervsministeriet.

Kommissionen har ifølge ministeren forklaret, at den danske lovgivning ville være gældende i en for kort periode, før EU-reglerne trådte i kraft.

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024