Kolmos: Man fjerner ikke MRSA ved at kritisere mig

INTERVIEW: Hvis vi tager fat nu, kan vi stadig nå at løse problemet med MRSA. Men det kræver, at landbruget bevæger sig ud over skældud-stadiet og begynder at reducere antibiotikaforbruget markant. Det er budskabet til svineerhvervet fra professor i mikrobiologi Hans Jørn Kolmos.

Professor i mikrobiologi Hans Jørn Kolmos har i en årrække været en markant stemme i debatten om MRSA.
Professor i mikrobiologi Hans Jørn Kolmos har i en årrække været en markant stemme i debatten om MRSA.Foto: SDU
Lise-Lotte Skjoldan

En af de mest markante stemmer i debatten om MRSA har været Hans Jørn Kolmos, professor i mikrobiologi ved Syddansk Universitet. Han har ikke holdt sig tilbage med kritik af hverken svineerhvervet eller myndighederne, og han har gentagne gange opfordret til handling.

I løbet af den seneste halve år er der kommet lidt skred i tingene. Fødevarestyrelsen nedsatte i august en MRSA-ekspertgruppe, som lige før jul kom med sin rapport og risikovurdering. Fødevareminister Dan Jørgensen (S) meldte i den forbindelse ud, at der ville komme en handlingsplan i starten af dette år.

Altinget har talt med Hans Jørn Kolmos om ekspertgruppens risikovurdering, antibiotikaforbruget og erhvervets ansvar.

MRSA kan blive et problem for alle
MRSA-ekspertgruppen fra Fødevarestyrelsen er kommet med sin rapport. Hvad synes du om den?

“Risikoanalysen, som er den første del af rapporten, er et godt og grundigt stykke arbejde. Det er særdeles velunderbygget og veldokumenteret. Jeg er enig i det, de skriver. Det er et solidt arbejde, som alle bør samle sig om, så man har et fælles billede af, hvad problemet og dets størrelse er.”

Ekspertgruppen skriver i sin risikovurdering, at for den almindelige befolkning udgør MRSA ikke et alvorligt problem.

“Den sætning har jeg også bidt mærke i. Jeg spørger mig selv: Hvem er den almindelige befolkning? Det savner jeg at få belyst.”

Det er vel folk, som er raske. Dem, MRSA udgør et problem for, er vel folk, der i forvejen er syge eller svage?

“Eller dem, som skal opereres på et hospital, eller dem, som slår sig. Det er ikke kun dem, som går på gravens rand. Det er faktisk også unge mennesker. Der er en masse unge mennesker, som enten kommer til skade eller skal have opereret et korsbånd på et hospital. Det er også et problem for dem. Vi har faktisk eksempler på, at unge, i forvejen raske mennesker er blevet alvorligt syge af MRSA. Dem kan man jo selvfølgelig godt regne fra “den almindelige befolkning”, men hvem er så egentlig den almindelige befolkning? Det vil jeg godt sætte spørgsmålstegn ved.”

Altinget logoSundhed
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget sundhed kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
Seneste fra Sundhed

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024