Kommunale velfærdschefer: At lægge psykiatri og somatik sammen løser ikke uligheden i sundhed
Borgere med psykiske lidelser skal leve længe og have gode leveår på lige fod med alle os andre. Derfor skal vi have fokus på forebyggelse, tidlig opsporing og indsatser. Og det løser vi ikke ved at lægge psykiatri og somatik sammen, som Sundhedsstrukturkommissionen lægger op til, skriver Mette Olander og Mikkel Grimmeshave.
Mette Olander
Direktør for Social, Job og Sundhed, Roskilde Kommune, hovedbestyrelsesmedlem, Kommunale VelfærdscheferMikkel Grimmeshave
Direktør for Sundhed, Ældre og Handicap, Hjørring Kommune, hovedbestyrelsesmedlem, Kommunale VelfærdscheferMennesker med alvorlige psykiske lidelser har mange tabte leveår og er mere syge end resten af befolkningen. Det skyldes formentlig både en usundere livsstil og bivirkninger af psykofarmaka.
Hos mange opdages de psykiske lidelser også først sent i forløbet, hvilket giver både overdødelighed og lavere behandlingskvalitet. Og giver en ulighed i sundhed, som vi skal tage alvorligt.
Derfor er det godt, at Sundhedsstrukturkommissionen i sine anbefalinger har fokus på, hvordan somatiske lidelser opdages og behandles mere effektivt hos mennesker med psykiske lidelser.
Langt de fleste indsatser, der skal til for at skabe sunde liv, også til mennesker med psykiske lidelser, ligger uden for sygehusene.
Mette Olander og Mikkel Grimmeshave
Kommunale velfærdschefer
Kommissionen foreslår, at psykiatrien skal integreres organisatorisk i det samlede sundhedsvæsen for ad den vej at bidrage til et styrket ledelsesmæssigt fokus og tættere samarbejde mellem psykiatri og somatik om egentlig behandling, forskning, kvalitetsudvikling og kompetenceopbygning.
Langt væk fra borgerens liv
Som kommunale direktører ser vi meget positivt på løsninger, der forbedrer forholdene for borgere med psykisk lidelse og somatisk sygdom. Men vi mener, at en integration af somatik og psykiatri langt fra er hele løsningen.
Der er en risiko for, at det fjerner fokus fra andre og helt centrale dele af indsatserne for disse borgere. Hvorfor? Fordi at integrere psykiatri og somatik er en løsning, der ligger langt væk fra borgerens levede liv og den sundhed og forebyggelse, der er i det nære sundhedsvæsen.
Mange borgere med psykisk lidelse knyttet til kommunernes socialpsykiatri bliver meget sjældent indlagt. Derfor er det i kommunerne, at den tidlige screening og forebyggelse for somatisk sygdom bør ske i et tæt samarbejde med praktiserende læger. Herudover er sundhed meget mere end diagnoser og forskning.
Det er i sin hjemkommune, at den enkelte borger kan etablere det gode liv og bevare sin tilknytning til arbejdsmarkedet og andre meningsfulde fællesskaber. Her er et samarbejde med psykiatrien helt nødvendigt.
Vi frygter, at psykiatrien med en ny ti-årsplan og en integration med somatikken vender fokus væk fra patienternes hverdagsliv – og dermed kommunerne – og ind i sygehusvæsenet.
Hvis det sker, vil det være et skridt i den forkerte retning, i forhold til at borgere med psykiske lidelser så vidt muligt får et liv på lige fod med os andre. Det er ikke måden at løse problemet med ulighed i sundhed på.
Sundhedsstrukturkommissionens forslag om integration af somatik og psykiatri involverer da også krav om fasttilknyttede læger på botilbud, nationale kvalitetsstandarder for den sundhedsfaglige indsats i socialpsykiatrien og overvejelser om tværsektorielle samarbejdsfora på psykiatriområdet. Det er positivt.
Stærkere fokus på borgere i tværsektorielt samarbejde
Vi har altid haft en tværsektoriel samarbejdsform mellem psykiatri og kommunerne, og de to sektorer har dagligt mange udvekslinger for at sikre bedre sektorovergange generelt og i forbindelse med den enkelte borgers indlæggelse, udskrivelse og tilbagevenden til hjemmet.
Lige nu foregår det overordnede sektorsamarbejde i sundhedsklyngerne, hvor både kommune, praktiserende læger, somatik, psykiatri og patienter er repræsenteret. Det mener vi er et godt sted at starte en mere bred integration af løsninger – fremfor at skabe nye, segmenterede sektorovergange.
Siden kommunalreformen i 2007 har psykiatrien i hele Danmark været en selvstændig organisatorisk enhed. Det er vores opfattelse, at der i alle årene har været arbejdet fokuseret med at professionalisere psykiatrien: Vi har øget specialiseringen, lavet pakkeforløb, forsket og udviklet samarbejdet med kommunerne.
Senest kan vi pege på bosteds-teams og Stime-projektet som gode, tværgående initiativer. Det skal vi bygge videre på. For sundhedsvæsenet, som også tæller psykiatrien, ligger ikke kun på sygehusene.
Langt de fleste indsatser, der skal til for at skabe sunde liv, også til mennesker med psykiske lidelser, ligger uden for sygehusene.
Meget tyder på at et stærkere fokus på disse borgere i et tæt tværsektorielt samarbejde, både når det gælder forebyggelse, behandling og rehabilitering, kan formindske antallet af tabte leveår og øge livskvaliteten.
Vi skal udbygge et tættere samarbejde
Vi har brug for at udvikle pakker og modeller på tværs af faggrænser og sektorer på en langt større klinge, end vi gør i dag.
Vi mener, at der skal rettes et stort fokus på, hvordan psykiatri og kommuner får et meget tættere samarbejde til gavn for borgernes hele liv.
Eller sagt med andre ord: Borgere med psykiske lidelser skal leve lige så længe og have gode leveår som alle os andre. Derfor skal vi have fokus på forebyggelse, tidlig opsporing og indsatser, der handler om borgerens hele liv. Hos os i kommunerne omfatter det både beskæftigelses-, social- og sundhedsområderne.
Og vi mener, at dette langt bredere fokus mangler i Sundhedsstrukturkommissionens anbefalinger.