Kommunernes strudsepolitik slog fejl – nu haster det med et markant kursskifte

Kampen om arbejdskraften er benhård, og det bliver kun skærpet i fremtiden. På grund af en fejlslagen strategi risikerer kommunerne at blive de store tabere.

Forud for det kommunalpolitiske topmøde i marts slog KL alarm. KL's egen undersøgelse viste, at kommunerne skulle bruge stort set hele den ledige arbejdsstyrke frem mod 2030, hvis de skulle fastholde det nuværende serviceniveau.

KL's formand, Jacob Bundsgaard (S), gav udtryk for, at problemet er så stort, at det er lige før, kommunerne taber pusten.

Og det er jo ikke bare et antal medarbejdere, som kommunerne skal sikre sig. Der er tale om medarbejdere med en række specifikke kvalifikationer, som er forudsætningen for, at kommunerne kan løse de vigtige samfundsopgaver, som de med stor iver har budt ind på gennem årene.

Når kommunerne har påtaget sig ansvaret for at løse vigtige samfundsopgaver, står de også med hovedansvaret for at sikre, at der er medarbejdere til at løfte opgaven

Anders Bondo Christensen

Næsten en tredjedel af jobopslagene efter uddannede pædagoger til landets dagsinstitutioner var forgæves, viste en opgørelse fra september. Problemet var tredoblet i forhold til en tilsvarende undersøgelse gennemført af pædagogernes fagforening BUPL et år tidligere.

AE, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, konkluderede i en undersøgelse fra 2019, at knap en femtedel af lærerstillingerne i kommunerne er besat af personer uden læreruddannelse, som loven ellers foreskriver.

Udfordringen med at skaffe den nødvendige uddannede arbejdskraft til at løse en række af de vigtige samfundsopgaver i kommunerne er altså ikke ny.

KL har imidlertid længe ignoreret de blinkende advarselslamper og i stedet valgt ensidigt at fokusere på den store rekrutteringsudfordring på ældreområdet. I forbindelse med de to seneste overenskomstforhandlinger var strategien at få de øvrige medarbejdergrupper med til at finansiere en særlig rekrutteringspulje målrettet ældre- og sundhedsområdet.

Den øvelse havde været umulig, hvis KL på samme tid erkendte de betydelige rekrutteringsudfordringer, der er på andre kommunale områder.

Strudsepolitikken løser imidlertid ikke problemerne ude i den kommunale virkelighed. I mange daginstitutioner falder andelen af uddannede pædagoger trods en klar modsætning om det modsatte.

Flere kommuner forsøger sig nu med særlige løntillæg i en intern kamp om pædagogerne. En stor del af kommunerne bryder loven måned efter måned, fordi de ikke kan skaffe de nødvendige uddannede lærere.

Udfordringen er enorm, og alle ved, at der ikke findes nogen nem snuptagsløsning. Men når kommunerne har påtaget sig ansvaret for at løse vigtige samfundsopgaver, står de også med hovedansvaret for at sikre, at der er medarbejdere til at løfte opgaven.

Over en lang periode var det kommunale standardsvar, at "nu skal vi tale skolerne, daginstitutionerne og ældreplejen op" – underforstået, at hvis medarbejderne og deres organisationer skiftede kritik ud med positiv omtale, ville problemerne løse sig selv.

Heldigvis er der tegn i sol og måne på, at dele af KL i dag har en noget mere seriøs tilgang til rekrutteringsudfordringen.

Vi ved fra blandt andet professor Lotte Bøgh Andersens grundige forskning, at medarbejderne i den offentlige sektor er kendetegnet ved en høj grad af Public Service Motivation – eller oversat til godt dansk: de brænder for at gøre en positiv forskel for deres medmennesker og for samfundet.

Strudsepolitikken løser ikke problemerne ude i den kommunale virkelighed

Anders Bondo Christensen

For år tilbage viste en stor undersøgelse fortaget af KL og Forhandlingsfællesskabet (dengang KTO), at den suverænt vigtigste motivationsfaktor for kommunalt ansatte på tværs af sektorerne var at kunne lykkes med opgaven. På de efterfølgende pladser kom gode kollegiale relationer og god ledelse. Løn lå helt nede på en sjette plads.

Solid international forskning viser også, at lærere med høj self-efficacy i højere grad lykkes med deres undervisning. Self-efficacy betyder i denne sammenhæng, at lærerne oplever, at de har muligheder for at lykkes med deres opgaver, og at de har indflydelse på skolens og undervisningens udvikling.

Disse eksempler er blot få af mange indikatorer på, at nøglen til, at kommunerne kan lykkes med at tiltrække de nødvendige kvalificerede medarbejdere, ligger i, at medarbejderne i de daglige arbejdsfunktioner i højere grad oplever, at de kan lykkes med deres vigtige opgaver.

Det forudsætter først og fremmest, at der er sammenhæng mellem de udmeldte mål og ambitioner og de resurser, der er til rådighed. Kommunerne bliver nødt til at droppe alle de vidtløftige kommunale programerklæringer om at være blandt Danmarks bedste på dette og hint område og i stedet gå ind i en ærlig og seriøs prioritering af de resurser, der er til rådighed.