Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen henter direktør fra Skatteministeriet 

51-årige Jakob Hald afløser Agnete Gersing på direktørposten i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

Minna Møbjerg Stevnhoved

Afdelingschef i Skatteministeriet Jakob Hald rykker 1. januar til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, som han fremover skal stå i spidsen for.

Direktøren er udpeget af erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen (V) efter høring af Konkurrencerådet. Han udtaler i denne forbindelse:

”Det glæder mig, at Jakob Hald har sagt ja til at tiltræde stillingen som direktør for Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. Med hans solide og brede erfaring vil varetagelsen af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens opgaver fortsat kunne styrkes og udvikles.”

51-årige Jakob Hald er uddannet cand.polit. og har erfaring som afdelingschef fra både Skatte- og Finansministerierne. Derudover sad han fra 2011-2014 som direktør for Fonden Kraka.  

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har til formål at håndhæve konkurrencelovgivning i Danmark og varetager opgaver for blandt andet Forbrugerombudsmanden og Forbrugerklagenævnet. Styrelsen er desuden sekretariat for Konkurrencerådet.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024