Konservative har kun erobret hver femte frafaldne V-vælger

VÆLGERVANDRINGER: Kun hver femte af de vælgere, som flygtede fra Venstre under partiets formandsstrid, er gået til Konservative, viser Risbjergs analyse af vælgervandringer.

Lars Barfoed kunne ikke tiltrække vælgere. Nu får Søren Pape Poulsen ansvaret for at løfte partiet. <i>Foto: Sophia Juliane Lydolph / Scanpix</i><br><br>
Lars Barfoed kunne ikke tiltrække vælgere. Nu får Søren Pape Poulsen ansvaret for at løfte partiet. Foto: Sophia Juliane Lydolph / Scanpix

Foto: Sophia Juliane Lydolph / Scanpix
Jørgen Skadhede

Den manglende vælgerfremgang tvang i sidste uge Lars Barfoed til at gå som formand for Det Konservative Folkeparti.

Selv da Venstre mistede vælgere i stort tal i foråret på grund af Lars Løkkes tøjsag og den efterfølgende strid om formandsposten i partiet, var Konservative med Lars Barfoed i spidsen ikke i stand til for alvor at profitere af krisen hos den borgerlige storebror.

Faktisk har K kun erobret hver femte af de vælgere, som forlod V fra første kvartal til andet kvartal 2014.

Det viser en ny analyse af vælgervandringerne, som valgforsker Søren Risbjerg Thomsen fra Aarhus Universitet har foretaget for Altinget på baggrund af cirka 12.000 Gallup-interviews fra hvert kvartal siden folketingsvalget i 2011 og frem til sommeren af 2014.

Fakta
Om analysen
Analysen er foretaget for Altinget.dk af Søren Risbjerg Thomsen, der er valgforsker og professor i statskundskab ved Aarhus Universitet.

Analysen er baseret på over 100.000 Gallup-interviews fra folketingsvalget i 2011 og frem til udgangen sommeren 2013. Cirka 12.000 Gallup-interviews per kvartal.

Artiklen må citeres frit efter reglerne om god presseskik og med tydelig angivelse af Altinget.dk som kilde.

Analysens tabeller kan ses nederst på siden og må kun gengives efter aftale med Altinget.dk

Tabellerne skal læses lodret
Netto-vandringer mellem to partier beregnes som, hvor mange vælgere (omregnet til mandater) der går fra det ene parti til det andet minus, hvor mange der går den modsatte vej. Vandringerne er justerede, så de passer både med valgresultatet i 2011 og med Altinget.dks gennemsnit for hvert kvartal.

Der er endvidere taget højde for forekomst af førstegangsvælgere ("ikke st." i 2011) og sidstegangsvælgere ("ikke st." i kvartalet). "St. ikke" er sofavælgere.

Der antages uændret valgdeltagelse. Ved omregning til mandater ses der bort fra spærregrænsen på 2 pct.

Flest V-vælgere er gået til DF


Han kalder det bemærkelsesværdigt, at Konservative ikke formåede at få tag i flere Venstre-vælgere, end tilfældet er.

Normalt er Konservative næsten altid gået frem, når Venstre er gået tilbage. Derfor er det meget bemærkelsesværdigt, at partiet ikke er gået mere frem, når nu Venstre er gået så meget tilbage. 

Søren Risbjerg Thomsen
Professor

"Normalt er Konservative næsten altid gået frem, når Venstre er gået tilbage. Derfor er det meget bemærkelsesværdigt, at partiet ikke er gået mere frem, når nu Venstre er gået så meget tilbage," siger Søren Risbjerg Thomsen.

I stedet er Dansk Folkeparti den foretrukne havn for de frafaldne V-vælgere.

Ser man på udviklingen siden folketingsvalget i 2011, så viser analysen, at K netto slet ikke været i stand til at erobre vælgere fra Venstre, selvom V er gået over 5 procentpoint tilbage i forhold til valgresultatet.

Det betyder, at K under forsommerens krise i Venstre kun har vundet det, som svarer til deres egne tabte vælgere til V tilbage igen.

Barfoed manglede vælgertække

Den situation har netop ikke været acceptabel for baglandet i Konservative. Her er selvforståelsen, at partiets naturlige leje snarere er 15 procent end de nuværende 5.

"Det er meget forståeligt, at Konservative forsøger sig med en ny formand i den nuværende situation. De har haft et lederproblem med Lars Barfoed som formand. Han har udgjort et selvstændigt problem for partiets evne til at tiltrække vælgere. Han har eksempelvis klaret sig ret dårligt i diverse målinger af vælgernes syn på partilederne," siger Søren Risbjerg Thomsen.

Analysen af vælgervandringerne har ikke det fulde omfang af Venstres vælgerkrise med, da analysen tager udgangspunkt i et gennemsnit af de enkelte kvartaler, og Løkkes tøjsag kom først frem i Ekstra Bladet 13. maj midt i andet kvartal. Men Søren Risbjerg Thomsens kvalitetsvægtede gennemsnit af meningsmålingerne i de enkelte måneder viser, at tendensen med, at kun cirka hver femte frafaldne V-vælger går til K, er god nok.

V tabte således 4,8 procentpoint fra april til juni, mens K gik 1,1 procentpoint frem i samme periode. 

 

Læs hele analysen af vælgervandringer på Altinget : christiansborg her (kræver abonnement)

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024