57 muslimske lande afholder hastemøde efter koranafbrændinger i Danmark og Sverige

De 57 muslimske lande under Organisationen for Islamisk Samarbejde afholder et virtuelt hastemøde i lyset af den seneste tids koranafbrændinger i både Sverige og Danmark. 

Koranafbrændingerne i Sverige har vagt stor vrede i den muslimske verden. Fotoet er fra Bagdad i Irak 20. juli i år. 
Koranafbrændingerne i Sverige har vagt stor vrede i den muslimske verden. Fotoet er fra Bagdad i Irak 20. juli i år. Foto: Ahmad Al-Rubaye/AFP/Ritzau Scanpix
Emma Brink

De seneste ugers koranafbrændinger foran ambassader i København og Stockholm har fået 57 muslimske lande, alle en del af Organisationen for Islamisk Samarbejde, til at organisere et hastemøde 31. juli, hvor afbrændingerne skal diskuteres. 

Det skriver det spanske nyhedsbureau EFE ifølge Berlingske

Hastemødet afholdes virtuelt på opfordring af både Iran og Irak.

Koranafbrændingerne har udløst stor vrede i den muslimske verden. Flere steder verden over er det svenske flag blevet brændt af, hvilket har fået flere til at trække paralleller til Muhammedkrisen i 2005-2006 i Danmark.

Vreden kulminerede, da den svenske ambassade i Bagdad i sidste uge blev stormet og sat ild til af en stor gruppe demonstranter.

Senest arrangerede den højrenationalistiske gruppe Danske Patrioter en demonstration i mandags foran den irakiske ambassade i Danmark, hvor to personer stod med et skilt, hvor der stod "Fuck islam". Og på en livestream via Danske Patrioters Facebook-side kunne man se en bog, der brændte.

Flere muslimske lande var ude og fordømme koranafbrændingen, og også udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen var ude og tage afstand til demonstrationen foran ambassaden.

 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Lars Løkke Rasmussen

Udenrigsminister, MF (M), politisk leder, Moderaterne, fhv. statsminister
cand.jur. (Københavns Uni. 1992)

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024