Krauses antihelt slås med ministeren, moderniteten og potensen i effektiv krimi
Den fjerde krimi om journalisten Ulrik Torp er solid og tankevækkende underholdning. Så lever man med, at dele af plottet hænger og dingler.
Jakob Nielsen
Ansv. chefredaktør, Altinget
Han ved det godt, antihelten i Niels Krause-Kjærs politiske spændingsroman.
Ulrik Torp, som han hedder, ved godt, at #metoo har ændret måden, vi taler til hinanden. Han ved godt, at klimaet er en krise, vi er nødt til at tage meget alvorligt, og at der er god grund til at skifte flæskestegen ud med vegetariske retter.
Alt det ved han. Han bryder sig bare ikke om det.
Vi mødte ham første gang for 23 år siden i Kongekabale, og siden er han i to efterfølgere blevet fyret, blevet sendt i aktivering og gået gennem en depression på lykkepiller, inden vi nu i den fjerde roman i serien møder ham som nyslået chefredaktør på ValbyPosten. Eller rettere: vi møder ham i løb rundt om Damhussøen, fordi lægen har beordret den godt og vel midaldrende journalist at komme i form, hvis han vil løse udfordringen med potensen.
Snart er plottet i gang med klima-aktivister, der balancerer på kanten af klimaterrorisme, mens Ulrik Torp bliver mødt med mystiske voldtægtsanklager fra en død persons profil på Facebook, og mens hans søn vender hjem fra Bruxelles med en ny og temmelig mystisk kæreste.
Velbevandret i krimiformlen
Niels Krause-Kjær har for længst fået fat i formlen for effektive politiske krimier, og Nedsmeltning er solid og tankevækkende underholdning med mange indlagte budskaber. Det ligger forfatteren meget fjernt at prædike eller moralisere – tværtimod halser hans hovedperson ofte modstræbende efter udviklingen, mens han ønsker sig tilbage til en verden af i går.
Det ligger forfatteren fjernt at prædike eller moralisere – tværtimod halser hans hovedperson ofte modstræbende efter udviklingen
Jakob Nielsen
Ansv. chefredaktør, Altinget
Derfor er han – i bedste Stieg Larsson-tradition – sat i makkerskab med en yngre enspænder af en kvindelig journalist, der både farver håret i fluorescerende farver og forstår Facebook. Hun er hjælperen, der hjælper såvel forfatteren som hovedpersonen videre, når de kører fast i plottet. Men hun er også modernitetens stemme, der sikrer, at bogen ikke drukner i den midaldrende hvide mands selvmedlidenhed.
Men hun kan ikke hindre hovedpersonen i at bakse med ladekabler og i at løbe tør for strøm, da de sammen begiver sig på eksotisk rejse langt op i Jylland. Ak ja, moderniteten bliver aldrig Ulrik Torps kop te. Det er omvendt netop den slags modhager, der gør ham til en hel figur og en ret moderne antihelt. Efter fire spændingsromaner har Krause-Kjær styr på persontegningen.
Plottet halter bagefter
Til gengæld er der stadig lidt kvaler med plottet. Nok bliver klimaterrorismen opklaret – og ikke lige, som man måske skulle tro! – nok bliver familiedramaet viklet ud, og nok får Ulrik Torp potensen tilbage til sidst.
Men der hænger alligevel nogle besynderlige løse ender og dingler – ikke mindst den, der handler om, at Ulrik Torp undervejs lader sig forføre af en anonym kilde, der lokker ham til at føre kampagne mod en minister i ValbyPosten. Om skandalen er lige så forløjet som den anonyme kilde, ja det fortaber sig lidt i røgen fra bogens brag af et klimaks.
Nedsmeltning er en effektiv og tidsaktuel krimi, der rejser gode spørgsmål om den måde, som både politik og journalistik bliver praktiseret i en digital tidsalder med klima- og tillidskrise i den socialdemokratiske velfærdsstat. Lad os håbe, at Ulrik Torp orker en runde mere.