Krav om 500 milliarder kroner mere til EU-kasserne: Det skal de bruges til

BRUXELLES: Verden er forandret. Det skal EU-budgettet også tage højde for. Sådan lød budskabet fra EU-Kommissionen, da den tirsdag bad de 27 EU-lande om at finde små 500 milliarder kroner på kistebunden til at dække de økonomiske huller i de europæiske regnskaber, som allerede nu kan anes i horisonten.

Egentlig løber EU-budgettet fra 2021 til 2027, og det var et stort og drabeligt sværdslag at få landet tilbage i 2020. Men med pandemi, krig, inflation og energikrise er pengene blevet brugt med meget større hastighed en forudset. Det betyder, at der skal en solid saltvandsindsprøjtning til for at kunne finansiere de prioriteter, som Unionen har udpeget for sig selv, lyder argumentet. Herunder støtte til Ukraine, flere penge til migration og grænsekontrol og mere fokus på at kunne støtte europæisk erhvervsliv i den globale konkurrence.

”Hvis vi vil være en seriøs politisk og økonomisk spiller på globalt plan, har vi brug for flere ressourcer,” sagde EU’s budgetkommissær, Johannes Hahn, da han fremlagde regnestykket i Bruxelles.

Han beder dog samtidig om flere penge til nye ansatte og til at betale de ekstraregninger forbundet med stigende inflation og omkostninger, som EU-institutionerne ikke havde kalkuleret med, da det over 8.000 milliarder kroner store budget faldt på plads i 2020. Herunder de voldsomt stigende renteudgifter, der hører med til det lån, som EU-landene i fællesskab optog for at bekæmpe coronakrisen. Det bliver den største udgiftspost af dem alle på omkring 140 milliarder kroner.

Til gengæld afholder Kommissionen sig fra at bede om endnu flere penge ved at undlade at foreslå den såkaldte suverænitetsfond, som ellers har rumsteret i baggrunden de seneste måneder.

Den skulle have støttet europæiske virksomheder i deres grønne og digitale omstilling – og i det industrielle kapløb med USA. Det er dog tydeligt, at de færreste EU-lande har appetit på at finansiere en sådan fond. I stedet puljer EU-Kommissionen en række eksisterende midler, der skal støtte samme mål, og beder om lidt ekstra penge oven i hatten. Det sker under en ny såkaldt Strategic Technologies for Europe Platform (STEP).

Samtidig presser Kommissionen endnu engang på for, at den selv får hånds- og halsret over nogle af de indtægter, som ellers går til medlemsstaternes egne statskasser. Det gælder blandt andet penge fra CO2-kvotehandelssystemet, fra en ny CO2-grænseskat og en europæisk selskabsskat.

142 milliarder kroner lyder ekstraregningen på fra stigende renteomkostninger for det lån, som EU-landene i fællesskab har optaget i forbindelse med den store coronagenopretningsfond på 5.600 milliarder kroner, som landene vedtog i 2020.