Kritik af Rosenkrantz-Theil: Helt forkert at udskyde elevfordeling

Det går ikke at vente til næste folketingsår.

Sådan lyder reaktionen fra Danske Gymnasier og flere partier i Folketinget, efter regeringen har opgivet at fremsætte et lovforslag om elevfordeling på gymnasierne i indeværende folketingsår.

Kritikerne frygter, at der nu går yderligere et år, hvor der ikke tages fat på problemer med etnisk opdeling og økonomisk nødlidende institutioner.

Regeringen og en bred kreds af partier gav i sommeren 2020 håndslag på, at de skulle lande en aftale om nye elevfordelingsregler med effekt for optaget til skoleåret 2022/23.

Det tror Danske Gymnasier ikke, man kan nå med udskydelsen af et lovforslag til næste folketingsår.

”Det kommer sandsynligvis til at betyde, at reglerne ikke bliver klar til optaget i 2022. Det her betyder efter min vurdering, at vi tidligst får regler for optaget i 2023. Det er meget lang tid at vente,” siger formanden for Danske Gymnasier, Birgitte Vedersø, og uddyber:

”Elevfordeling hænger sammen med kapacitetsfastsættelse. De første skridt til kapacitetsfastsættelsen begynder allerede i september. Lovforslaget vil nu tidligst kunne behandles efter første tirsdag i oktober. Så der er noget, som ikke rigtig harmonerer.”

BUVM: Afhænger af modellen
Altinget Uddannelse har spurgt børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S), om det fortsat er hendes ambition, at der skal landes en aftale med effekt fra skoleåret 2022/23.

I en skriftlig kommentar svarer hun ikke direkte på det spørgsmål, men oplyser i stedet: