Murer og jurist: Sexisme holder kvinder ude af håndværkerfaget

Bam! Så er hun der – på forsiden, længere inde i tillægget og igen i en helside – den unge kvinde med nøgne bryster og en sav, hun holder på en måde, hvor man mest af alt tænker, at hun skal passe på, der ikke sker et uheld.

Hvem er målgruppen? Håndværkere. Hvad er meningen? Tja, den er tilsyneladende, at den heteroseksuelle mand – håndværkeren – skal synes, at hun er lækker og købe håndværkertillægget til Ekstra Bladet, men nok så meget, at det er en tradition det med at smække en halvnøgen kvindekrop på et produkt, man tænker er til mænd. 

Som murer og kvinde, og som kvinde der arbejder i en forening, der bekæmper sexisme, ser vi flere årsager til at stoppe op og tænke over brugen af en nøgen kvinde som blikfang i en helt urelateret sammenhæng.

Og nej, vi er hverken krænkede eller hysteriske eller hader mænd. 

Nøgne kvinder på væggen
I Midtjylland kører en håndværkervogn rundt med et stort billede af en nøgen kvinde, der skjuler brysterne med en arm og holder et håndklæde nødtørftigt op foran underlivet. Ved siden af står der ”har du fugt i fugen, så ring til xxxx  - vi kommer hele ugen”.

Det er selvfølgelig skideskægt, tøhø, og det siger i den grad noget om, at man i Danmark kan slippe afsted med som firma at bruge seksualisering af kvindekroppen fuldstændig urelateret til dit produkt – og være sikker på, at ingen synes du er uprofessionel.

Sammenfattende er håndværkerbranchen præget af, at mænd får synlighed og plads, mens kvinder skal kæmpe for at få den – andet end som en seksualiseret krop.

Mette Schak Dahlmann og Zen Donen
Hhv. murer og jurist/bestyrelsesmedlem, Everyday Sexism Project

Landet rundt er der stadig 46 procent i byggeriet, der holder fast ved, at nøgne kvinder på vægkalendere – ofte udgivet af de firmaer, der sælger til samme håndværkere – er en del af charmen ved at gå på arbejde. 

I sommers delte Venstres Kristian Pihl Lorentzen et billede af en sådan kalender taget fra sin svigersøns værksted på sin Facebook og mente, at det var en ”hyldest til kvinden”.

I håndværkerbranchen er man i mindretal som kvinde, og det får man konstant påmindelser om fra firmaer og fra kunder. Der bliver stillet spørgsmålstegn ved ens kunnen og fysik, og der kommes med ”humoristiske” kommentarer om ens køn og seksualitet.

Mette har arbejdet i 10 år med fysisk hårdt arbejde, og ja vi er forskellige - når det kommer til højde, drøjde og ikke mindst i vores opfattelse af det samfund, vi lever i, men hun har i snart 10 år intet problem haft med at blande slidlag, støbe sokkel, mure og lægge klinker. 

Så hvorfor skal det være en daglig kamp for at føle sig ”hjemme” i sit fag? Det er det bl.a. fordi repræsentationen af kvinder i faget ofte er som objekter for (hetero)seksuel opmærksomhed, sådan som Ekstra Bladets ”pige” repræsenterer.

Ellers er kvinder usynlige. 

Usynlige i reklamer og usynlige i tekst, der henvender sig til håndværkere. Og det er trættende, og det er unødvendigt, og det er ikke fremtiden. 

Der mangler håndværkere nu og der kommer til at mangle flere i fremtiden. Vi kan selvfølgelig importere dem, men vi kunne også vende om og se på, hvad der står i vejen for, at man kunne rekruttere mere bredt fra alle Danmarks unge – og ikke kun fra herre-siden.

Repræsentation er vigtigt
If you can´t see it, you can´t be it er noget, der gentages ofte i repræsentationssammenhænge.

Det er velkendt, at der skal mere til at vælge et fag, hvis man ikke ser sig selv repræsenteret – og det gælder lige fra reklamer for legetøj i form af, hvem der står med legetøjs-værktøjet og til reklamer for byggemarkeder.

Folkeskolen i dag er også gennemsyret af kønsstereotyper – for eksempel udskældes den konstant for at være ”feminiseret”, hvilket kædes sammen med at sidde stille og være boglig, selvom intet tyder på, at piger har mindre gavn end drenge af at bevæge sig og have praktiske fag. 

Så har vi UU-vejlederne, hvor et speciale fra 2019 viser, at vejlederne tænker meget klassisk kønsopdelt, når det gælder erhvervsuddannelserne. 

Endelig ser vi en undersøgelse fra 2020, hvor Institut for Menneskerettigheder har konkluderet, at elever, som er såkaldt ”minoritetskøn” på deres uddannelse, meget oftere falder fra, og at når det er pigerne, der er minoritetskøn, er det dobbelt så ofte, som når drengene er det – plus at det ofte handler om, at de mødes af sexisme.

Sammenfattende er håndværkerbranchen præget af, at mænd får synlighed og plads, mens kvinder skal kæmpe for at få den – andet end som en seksualiseret krop. 

Det kan man naturligvis mene om, hvad man vil, men i et land, hvor vi ofte praler med, at der er ligestilling og ingen problemer med at undertrykke kvinder, er det alligevel interessant, at der ikke er flere, der stiller spørgsmål ved, om vi ikke kan gøre det lidt bedre end bare at stikke den klassiske ”hvis du ikke kan tåle lugten i bageriet, så forsvind.” 

Ekstra Bladet har i hvert fald igen gjort det meget synligt, hvorfor kvindelige håndværkere som Mette føler sig som gæst i sit eget fag – og hvorfor vi bliver nødt til at gøre op med kulturen, hvis vi vil ændre på det.