L 213 (Erhvervsministeriet)

Forslag til lov om likviditetslån m.v. i forbindelse med indefrysningsordning for høje energiregninger og til energiintensive virksomheder m.v.

Lovforslaget tilvejebringer hjemmel til, at Erhvervsstyrelsen kan yde lån til el-, gas- og fjernvarmeselskaber til dækning af den henstand, der er ydet til deres slutbrugere efter den midlertidige indefrysningsordning på Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets område.

Efter forslaget skal staten endvidere tilbyde at overtage indefrosne krav, hvis beløbet ikke bliver betalt til energivirksomhederne. Dette sker ved, at staten køber fordringerne.

Formålet er at sikre, at energiselskaberne ikke får likviditetsproblemer som følge af, at de skal indefryse en andel af kundernes energiregninger.

Derudover etablerer forslaget en særlig låneordning for energiintensive virksomheder, således at disse efter nærmere fastsatte krav får ret til at optage statslige lån til dækning af en forholdsmæssig andel af merudgifterne til henholdsvis el og gas.

Endelig medfører forslaget, at boligforeninger m.v., der som udgangspunkt ikke har virksomheder som medlemmer, kan søge tilskud til dækning af de højere renteudgifter de afholder i perioden, hvor de tilbagebetaler indefrosne krav.

Erhvervsstyrelsen administrerer låne- og tilskudsordningerne. Erhvervsstyrelsens afgørelser kan indbringes for Erhvervsankenævnet.

Erhvervsministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden.

Lovforslaget udmønter dele af den politiske aftale om vinterhjælp af 23. september 2022 mellem regeringen (Socialdemokratiet) og Venstre, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Danmarksdemokraterne, Alternativet og Moderaterne.

Lovforslag som fremsat

Høringssvar


---
Denne artikel er lavet automatisk baseret på dokumenter fra Folketinget. Altinget tager forbehold for eventuelle fejl i teksten.
Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Simon Kollerup

MF (S), formand, Folketingets Finansudvalg, forsvarsordfører
cand.scient.pol. (Københavns Uni. 2011)

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024