L 5 (Skatteministeriet)(Vedtaget)

Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven).

Lovforslaget har til formål at implementere et EU-direktiv om sikring af en global minimumsskattesats for multinationale koncerner og store nationale koncerner i Unionen (Rådets direktiv (EU) 2022/2523 af 15. december 2022) i en ny hovedlov – minimumsbeskatningsloven.

EU-direktivet indebærer, at der skal indføres et system med to sammenhængende regler. Dette skal konkret ske, ved at der skal indføres en regel om indkomstmedregning (IIR – Income Inclusion Rule) og en regel om underbeskattet overskud (UTPR – Undertaxed Profit Rule). I tilknytning til reglen om indkomstmedregning indeholder direktivet en bestemmelse om en indenlandsk ekstraskat (QDTT – qualified domestic top-up tax).

Med lovforslaget foreslås det at indføre regler om beregning og opkrævning af en ekstraskat for koncernenheder, der indgår i en stor koncern, og som i de jurisdiktioner, hvor koncernen har aktiviteter, effektivt beskattes med en skattesats under 15 pct. I forslaget indgår en regel om såkaldt substansbaseret indkomstudelukkelse, så der alene vil ske beskatning af den indkomst, der overstiger et rutineafkast af de materielle aktiver og lønomkostningerne i jurisdiktionen. Det foreslås endvidere, at lovforslaget skal omfatte koncernenheder, der er en del af en multinational koncern eller national koncern, og som i 2 af de seneste 4 regnskabsår før det aktuelle år har haft en omsætning på mindst 750 mio. euro.

Det foreslås, at loven træder i kraft den 31. december 2023 med virkning for regnskabsår, der påbegyndes den 31. december 2023 eller senere.

Lovforslag som fremsat

Lovforslag som vedtaget

Høringssvar


---
Denne artikel er lavet automatisk baseret på dokumenter fra Folketinget. Altinget tager forbehold for eventuelle fejl i teksten.
Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Jeppe Bruus

Minister for grøn trepart, MF (S)
cand.scient.pol. (Københavns Uni. 2007)

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024