L 59 (Uddannelses- og Forskningsministeriet)(Vedtaget)

Forslag til lov om ændring af lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser. (Regulering af udbuds- og undervisningssprog på erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser).

Lovforslaget er en konsekvens af »Aftale om reduktion af engelsksprogede videregående uddannelser« som blev indgået mellem regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti den 25. juni 2021. Aftalen har til formål at nedbringe SU-udgifterne til vandrende arbejdstagere ved at reducere tilgangen til engelsksprogede uddannelser.

På erhvervsakademiernes og professionshøjskolernes engelsksprogede uddannelser er der en stor andel af engelsksprogede studerende, og disse studerende finder kun i ringe omfang beskæftigelse i Danmark efter afsluttet uddannelse.

Det foreslås således, at erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser fremover som hovedregel kun kan udbydes på dansk. Visse konkrete udbud af erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser undtages fra denne hovedregel, hvilket indebærer, at uddannelserne også fremover kan udbydes på engelsk. Endelig foreslås det, at uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte regler om uddannelseselementer, der udbydes på et undervisningssprog, der afviger fra det sprog, som en erhvervsakademi- eller professionsbacheloruddannelse udbydes på. Det vil gøre det muligt for institutionerne at indgå udvekslingsaftaler med udenlandske uddannelsesinstitutioner.

Lovforslaget foreslås at træde i kraft den 1. januar 2022.

Lovforslag som fremsat

Lovforslag som vedtaget

Høringssvar


---
Denne artikel er lavet automatisk baseret på dokumenter fra Folketinget. Altinget tager forbehold for eventuelle fejl i teksten.
Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Jesper Petersen

MF (S), fhv. uddannelses- og forskningsminister
ba.scient.pol. (Københavns Uni. 2007)

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024