L 63 (Sundheds- og Ældreministeriet)(Vedtaget)
Med lovforslaget ønsker regeringen at gennemføre ændringer af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed, lov om apoteksvirksomhed, sundhedsloven og forskellige andre love. Formålet med ændringerne er at styrke patientsikkerheden og sundhedspersonalets retssikkerhed samt at understøtte sundhedsvæsenets fortsatte udvikling af service og tilgængeligheden til lægemidler.
Det foreslås for det første at indføre en autorisationsordning for ambulancebehandlere og en supplerende registrering for ambulancebehandlere, der har videreuddannet sig til ambulancebehandler med særlig kompetence (paramediciner). For det andet foreslås det at forbedre serviceniveauet for borgerne og tilgængeligheden til lægemidler ved at indføre to nye sundhedsydelser på apotek og apoteksfilialer. For det tredje foreslås det at tydeliggøre det organisatoriske ansvar for fejl og andre forhold i sundhedsvæsenet, som kan være til fare for patientsikkerheden.
Lovforslag som fremsatLovforslag som vedtaget