LA afleverer forhandlingsudspil til regeringen

SOMMERGRUPPEMØDE: Skat og afgifter skal ned, og Danmark skal tage imod færre asylansøgere. Det er hovedpunkterne i det udspil, Liberal Alliance fremlagde lørdag, og som partiet tager med til efterårets forhandlinger med regeringen.

”Vi skal have de fem procent. Ellers er der ikke nogen
Venstre-regering.” Partileder Anders Samuelsen gentog lørdag sit krav til regeringen om topskattelettelser under Liberal Alliances sommergruppemøde. 
”Vi skal have de fem procent. Ellers er der ikke nogen Venstre-regering.” Partileder Anders Samuelsen gentog lørdag sit krav til regeringen om topskattelettelser under Liberal Alliances sommergruppemøde. Foto: Mathias Løvgreen Bojesen/Scanpix
Tyson W. Lyall

Partileder Anders Samuelsen gjorde det simpelt på Liberal Alliances sommergruppemøde lørdag.

På en lakridsfabrik i Hvidovre slog han sit partis politik fast med lakridskugler, klar tale og et papskilt.

Remedierne blev taget i brug for at kommunikere det klare budskab til befolkningen og regeringen: Liberal Alliance har en række klare ønsker forud for efterårets økonomiforhandlinger.

Foruden ønskerne har partiet imidlertid også et enkelt ultimativt krav, som Anders Samuelsen har gentaget igen og igen op til sommergruppemødet.

Hvis man stiller højere krav, end man har mandater til, så er man urimelig. Det gør vi ikke.

Anders Samuelsen
Partileder, Liberal Alliance

En sænkelse af topskatten med minimum fem procent er Liberal Alliances absolutte ”røde linje”.

Lørdag blev det slået fast med endnu et syvtommersøm.

Overskrifterne på Liberal Alliances forhandlingsudspil 
Overskrifterne på Liberal Alliances forhandlingsudspil  Foto:

”Vi skal have de fem procent. Ellers er der ikke nogen Venstre-regering,” sagde Anders Samuelsen og tilføjede blandt andet:

”Hvis man stiller højere krav, end man har mandater til, så er man urimelig. Det gør vi ikke.”

4.000 kvoteflygtninge
På Liberal Alliances forhandlingsudspil til regeringen gemmer sig en række gamle kendinge fra partiet.

Lavere marginalskat, halvering af registreringsafgiften og afskaffelse af iværksætterskatten. (Se alle punkterne her).

”Vi skal jo prøve at mødes,” tilføjede Anders Samuelsen om forslaget om at ’nøjes’ med en halvering af registreringsafgiften.

Det er imidlertid ikke blot skatteforhold, Liberal Alliance vil forhandle med regeringen om.

Lørdag kunne politisk ordfører Simon Emil Ammitzbøll tilsvarende sætte ord på et forslag om at modtage max 4.000 asylansøgere næste år, som alle skal hentes fra FN’s flygtningelejre.

”Danmark oplever pt. en vækstkrise og en immigrationskrise,” sagde han og forklarede partiets politik i forhold til sidstnævnte krise.

”Der skal sættes stop for, at man kan søge spontant asyl i Danmark. Selvfølgelig har man krav på beskyttelse, hvis man er forfulgt, men man kan ikke have krav på selv at vælge det land, man skal have beskyttelse i.”

Fordelen ved at tage imod kvoteflygtninge fra FN-lejre er ifølge Simon Emil Ammitzbøll, at ”både staten og de pågældende skal sige ja til hinanden, efter at man har mødt hinanden.”

De penge, der spares ved det begrænsede antal asylansøgere, skal ifølge Liberal Alliance kanaliseres tilbage til de såkaldte nærområder.

”Alle de penge, man sparer i asylsystemet, skal gå til at hjælpe Syrien og nabolandene. Det skal gå til folk, som ikke får nok at spise, og til at sikre børnene den nødvendige uddannelse,” lød det fra Simon Emil Ammitzbøll. 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Anders Samuelsen

Adm. direktør, UV Medico, fhv. udenrigsminister, politisk leder og MF (LA)
cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 1993)

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024