LA: Cevea er ikke en seriøs tænketank

TÆNKETANK: Cepos eller Cevea? Der var kamp om den ledige plads i Økonomisk Råd i Folketinget fredag, men Cevea er ikke en seriøs økonomisk tænketank, mener Ole Birk Olesen (LA).

Mads Gluud Jørgensen

Der blev en plads ledig i Det Økonomiske råd, da Handel, Transport og Service (HTS) ikke længere eksisterer.

Den ledige plads foreslår regeringen i et lovforslag, at tænketanken Cepos overtager.

Men hvorfor ikke også tage Cevea med i den betragtning, lyder det fra Enhedslisten.

Ifølge Ole Birk Olesen (LA) har det ingen gang på jord, fordi Cevea ikke er en seriøs økonomisk tænketank.

"Jeg betragter ikke, i en økonomisk debat, Cevea som en seriøs, venstreorienteret tænketank," sagde finansordføreren fra Liberal Alliance og tilføjede:

"Det skyldes blandt andet, at der mig bekendt ikke er en eneste økonom ansat hos Cevea."

Cevea: Det er ikke på vores radar
Hos Cevea er man overrasket over debatten. 

"Vi har i hvert fald en økonom ansat og regner med at ansætte to mere inden for kort tid,” lyder det fra Kasper Fogh, der er  politik- og kommunikationschef i Cevea.

Han tilføjer:

"Men det at komme i Økonomisk Råd er ikke noget, der har været på vores radar.”

Se et uddrag fra debatten ovenfor. 

 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024