Landbruget fastholder frygt for lækage ved højere dyrevelfærdskrav. Men erkender, at danske grise skal have det bedre

Svineproduktionen risikerer at flytte til lande med dårligere dyrevelfærd, hvis Danmark strammer kravene, fastholder landbruget. Erhvervet medgiver dog, at det er nødvendigt med forbedringer på området. Regeringen kan især hjælpe med at nedbringe antallet af halekuperinger, lyder det.

Produktionen af svinekød risikerer at flytte til andre lande uden for EU med dårligere dyrevelfærd, hvis Danmark strammer kravene, advarer landbruget.
Produktionen af svinekød risikerer at flytte til andre lande uden for EU med dårligere dyrevelfærd, hvis Danmark strammer kravene, advarer landbruget.Foto: Ernst Van Norde/Ritzau Scanpix
Andreas Arp

Det er helt reelt at være bekymret for, at strammere dansk dyrevelfærdslovgivning kan flytte produktionen af svinekød til lande, hvor grisene vil få det dårligere og lide mere.  

Sådan lyder det fra Landbrug & Fødevarer, efter at professor i bioetik og forsker i dyrevelfærd Peter Sandøe i sidste uge nedtonede risikoen for lækage.

Erhvervsorganisationen udfordrer helt konkret Peter Sandøes præmis om, at en mindre dansk produktion vil blive modsvaret af en stigende produktion internt i EU.  

”Produktionen af grise og grisekød er faldende i stort set alle EU-lande, så hvis produktionen bliver mindre i Danmark, flytter den ikke til europæiske lande, men til lande som USA, Brasilien og Mexico, hvor dyrevelfærden er på et meget lavere niveau,” siger Christian Fink Hansen, der er sektordirektør for svineproduktion i Landbrug & Fødevarer. 

Produktionen af grise og grisekød er faldende i stort set alle EU-lande, så hvis produktionen bliver mindre i Danmark, flytter den ikke til europæiske lande.

Christian Fink Hansen
Direktør i Sektor for Gris, Landbrug & Fødevarer

Professor Peter Sandøes risikovurdering af lækagen tager afsæt i den sammenligning af dyrevelfærd på tværs af fem europæiske lande, som han har lavet med en række kollegaer fra Københavns Universitet.

Her skraber den danske svineproduktion bunden bag Tyskland, Nederlandene, Storbritannien og Sverige.

Udover at undersøgelsen begrænser sig til europæiske lande, problematiserer Christian Fink Hansen, at KU-forskernes sammenligning blot er baseret på vurderinger fra fem eksperter.

”Han (Peter Sandøe red.) drager nogle ret hårde konklusioner på et relativt spinkelt grundlag, der baserer sig på subjektive vurderinger.”

Altinget logoFødevarer
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget fødevarer kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
Seneste fra Fødevarer

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024