Landbruget har slugt de forhadte klimaafgifter. Nu har Støjberg fundet nye slagmarker

Da hun efter talen mødte pressen, forsøgte flere journalister at blive klogere på, hvordan det løfte konkret skal forstås.

"Hvis man er en flok naboer, der bliver enige om at sætte solceller op, skal det også være muligt. Vi mener bare ikke, at vi skal have de her meget store solcelleparker, der bliver trukket ned over hovedet på folk, så de reelt set ikke kan blive boende i deres huse med mening," sagde Inger Støjberg.

Der vil vel altid være en form for lokal modstand imod solcelleparkerne. Hvordan skal det her løfte reelt udfolde sig i praksis? 

"Det er ikke sikkert, at der er det (modstand, red.)," bemærkede Støjberg.

"Hvis der ikke er det, så skal man selvfølgelig have mulighed for at sætte solceller op. Men det er fuldstændig rigtigt, at mange steder er der modstand, og jeg kan godt forstå det, når man tager så store landområder og plastrer til som jernmarker. Derfor synes jeg, at de hører til på tagene og i byerne," sagde Inger Støjberg.

Lokalpolitiker stemte for

Inger Støjbergs løfte om, at Danmarksdemokraterne ikke vil støtte energiparker, hvis der er lokal modstand imod dem, er imidlertid allerede udfordret.

Jeg ved, at der har været snak om det. Men jeg synes ikke, at den lokale modstand har været stor

Kim Buurskov (DD)
Byrådsmedlem, Odsherred Kommune

I Odsherred Kommune har byrådsmedlemmet Kim Buurskov således været med til at vedtage kommunens ene planlagte solcellepark. 

"Jeg går ind for, at hver kommune producerer den strøm, som den skal bruge. Men det skal ikke være sådan, at yderkommunerne producerer alt til byerne. Jeg har også meddelt, at jeg ikke kommer til at støtte flere aktiviteter i den forbindelse," siger han til Altinget.

Selvom han har hørt om lokal modstand imod projektet, vil han ikke garantere, at han vil trække støtten til det.

"Der vil altid være modstand. Jeg ved, at der har været snak om det. Men jeg synes ikke, at den lokale modstand har været stor. Det handler nok også om, at den ikke ligger tæt på byer for eksempel," siger han. 

Bryder du ikke med din formands nye løfte, når du ikke er villig til at trække støtten til solcelleparken, som du siger, at der er lokal modstand imod?

"Jeg vil se, hvordan det udvikler sig. Hvis modstanden fra lokalområdet bliver stor, så vil jeg tage det op igen. Det skal ikke være for enhver pris," siger Kim Buurskov. 

Grillpølser, så langt øjet rakte

Siden Inger Støjberg stiftede Danmarksdemokraterne i 2022, har kampen imod en CO2-afgift på landbruget været en helt central del af partiets dna.

Fra talerstolen høstede Støjberg også betydelige klapsalver, da talen faldt på de to såkaldte rallies, som Danmarksdemokraterne i foråret var vært for ved Randers og i Svinninge på Vestsjælland.  

Ved partiets rallies var der med Inger Støjbergs ord en "en kombination af gode ting, som man sjældent oplever i København":

En rodeotyr, muligheden for at vinde en airfryer og "grillpølser så langt øjet rakte".

Vigtigst af alt var der en indædt protest imod andre de magthavende partier i Folketingets planer om at tvinge landbruget til at betale for sin udledning af drivhusgasser på lige fod med andre dele af samfundet.

Men siden forårets CO2-rallies hos Danmarksdemokraterne har Landbrug & Fødevarer indgået den såkaldte trepartsaftale.

Her er landbrugets hovedorganisationen blevet enig med Danmarks Naturfredningsforening og en stribe andre aktører om en lang række initiativer, der skal nedbringe landbrugets klima- og miljøpåvirkning. 

Det håndslag forsøger Folketingets partier aktuelt at lande politisk aftale om, der i sidste ende skal gøre trepartsaftalen til lovgivning.

Selvom det har vist sig sværere end ventet, har regeringen på ingen måde opgivet håbet om en bred aftale, der vil stadfæste CO2-afgiften på landbruget. 

Det har imidlertid ikke fået Inger Støjberg til at aflyse kampen imod den udskældte afgift. 

"Nu kan jeg jo høre, at trepartsforhandlingerne volder nogen problemer. Jeg synes, at regeringen og især Venstre skulle besinde sig, komme til fornuft og sige, at det var et fejlskud med den CO2-afgift," mener Danmarksdemokraternes formand. 

"Så vi bliver ved med at kæmpe vores kamp imod CO2-afgiften." 

Kommer der flere rallies?

"Det tror jeg ikke, at vi har penge til. Men hvis du vil spytte lidt i kassen, så vil vi tage imod med glæde. Skiltene er i hvert fald trykt." 

En tragedie i flere akter

Gangene i Herning Kongrescenter er i dagens anledning fyldt med meterhøje ko-papfigurer og bannere med køer, som Danmarksdemokraterne har iført solbriller og guldkæder, fordi "danske køer er lidt sejere end andre køer, for de laver mindre CO2".

Her møder Altinget den erfarne politiker, men nye danmarksdemokrat Mads Fuglede. 

Han forlod i foråret sit gamle parti Venstre i protest imod partiets omfavnelse af CO2-afgiften på landbruget.

Siden har han under Inger Støjbergs faner arbejdet imod både CO2-afgiften og planerne om solcelleparker på landet. 

Som valgt i Ringkjøbing-Skjern Kommune kæmper han en særligt indædt kamp mod solcelleprojektet Megaton, som landets geografisk største kommune er ved at opføre sammen med energifirmaet GreenGo Energy.

Det er en ulykkelig og en farlig vej at gå, hvis vi vil bevare nogen form for balance i Danmark

Mads Fuglede (DD)
Folketingsmedlem

Han mener, at projektet er billedet på den "tragedie i flere akter", som instrueret af regeringens hånd udspiller sig i store dele af de danske landdistrikter. 

"Første akt bestod i at lave en grøn trepartsaftale, der er med til at gøre rigtig mange landmænds jord urentabel," siger Mads Fuglede. 

"Nu står vi på tærsklen til andet akt, hvor landmændene ikke har andet valg end at sælge deres jord til solcellefirmaerne, fordi det er her, milliarderne skvulper rundt. Og fordi deres bank og deres familier siger, at det er den eneste måde, de kan forlade et dybt presset erhverv på, uden at gå bankerot," forklarer han. 

Mads Fuglede siger, at han fuldt ud forstår de landmænd, der "smider håndklædet i ringen" og sælger deres jord, og derved muliggør, at regeringens solcelleplaner kan blive til virkelighed.

"Men det er en ulykkelig og en farlig vej at gå, hvis vi vil bevare nogen form for balance i Danmark. I Ringkjøbing-Skjern kæmper vi for at bevare den lokale skole og købmand i byer som Sønder Virum, Grønbjerg og Ølstrup, der alle er dybt pressede," siger Mads Fuglede. 

"I andre kommuner hedder landsbyerne noget andet, men situationen er den samme: Hvis regeringen får sin vilje, bliver de her landsbyer med al sandsynlighed til spøgelsesbyer," tilføjer han. 

Kommer jeres melding om en kamp mod solcelleparkerne også i en erkendelse af, at kampen mod en CO2-afgift er tabt? 

"Nej, de er jo helt vævet sammen i hinanden. Den grønne trepart er jo på grund af ret sjusket journalistik blevet fremlagt som en aftale, der kommer til at give en masse træer i Danmark," siger Mads Fuglede.

"Det gør den højst sandsynligt ikke. Men vi får nok masser af solceller, som vi slet ikke har brug for, men regeringen har forelsket sig i, fordi ingen politikere kan modstå et godt erhvervseventyr, når de ser det."