Landbrugets mand takker af: ”Vi får for lidt kredit for klimaindsatsen”

Som viceformand i Landbrug & Fødevarer skal man kunne tåle både knubs og verbale øretæver.

Det er dog hverken tonen i debatten eller en manglende lyst til at deltage i de politiske kampe, som Lars Hvidtfeldt fremhæver, når han skal forklare, hvorfor han efter seks år som viceformand i en af landets mest magtfulde interesseorganisationer, Landbrug & Fødevarer, har valgt ikke at genopstille.

Det var i stedet familien, der trak i ham, fortæller han til Altinget.

”Som viceformand har jeg været meget væk hjemmefra, og det har også omkostninger i den forbindelse. Nu skylder jeg min familie, at de skulle have en højere prioritet, samtidig med at det også er godt at komme hjem og passe virksomheden,” siger han, mens han netop er på vej hjem fra sit sidste delegeretmøde i Herning til gården på Falster.

Der er jo heller ikke nogen, der gider at høre på mig og Maria Gjerding i to timer i et eller andet radioprogram, hvor vi skal udvikle en eller anden idé – sådan fungerer det jo ikke.

Lars Hvidtfeldt
Afgående viceformand i Landbrug & Fødevarer

En ny tænkning i reguleringen
Altinget har sat Lars Hvidtfeldt stævne for at bede ham gøre status over branchens fortid og fremtid, hvor han nu i et kvart århundrede har været en del af det landbrugspolitiske maskinrum. Siden han blev ansat som fuldmægtig i det daværende Landbrugsraadet i 1993, er der sket meget, og i de seneste seks år har han som viceformand haft en travlere hverdag end de fleste. 

Adspurgt om Landbrug & Fødevarer er i bedre form i dag, end da han tiltrådte som viceformand, svarer han uden tøven: ”helt bestemt”.

Når vi eksempelvis snakker klima, så synes jeg, at nogle organisationer og politikere får det til at fremstå som om, at landbruget aldrig har tænkt på at gøre en klimaindsats, eller for den sags skyld ikke har leveret meget på klimakontoen allerede, og er langt foran vores kollegaer i udlandet.

Lars Hvidtfeldt
Afgående viceformand i Landbrug & Fødevarer

”Vi står meget stærkere end før. Vi har en bedre økonomi, og så har vi i Landbrug & Fødevarer fået skabt en struktur i organisationen, hvor vi både leverer på politik, analyser og faglighed. Jeg oplever meget, at der er stor respekt for det, vores medarbejdere kan, og det, vi kan som organisation.”

Som viceformand har Lars Hvidtfeldt været landbrugets talsmand på store dagsordener såsom miljø, klima og bioøkonomi. Der er bølgerne gået højt, blandt andet når snakken er faldet på pesticider, landbrugets klimaansvar og ulve, hvor Lars Hvidtfeldt har argumenteret for landmændenes ret til at skyde ulvene i selvforsvar.

Når han kigger tilbage, er det dog hverken ulve eller klimaet, der står øverst på listen over de vigtigste debatter.  

”Den væsentligste debat har været at gå fra den gamle miljøregulering, hvor man havde en kvote på kvælstofregulering, som var væsentlig mindre, end det planterne kunne optage, og så over til en målrettet regulering,” siger han og uddyber:

”Målrettetheden er udtryk for en helt ny tænkning, og den er afgørende for indtjenings- og udviklingsmulighederne i vores erhverv, men den er også meget vigtig for miljøbeskyttelsen. Havde vi fortsat i det gamle spor, så havde det ikke givet den rigtige miljøbeskyttelse. Når vi bygger et system op med en målrettet regulering, så gør det alt andet lige, at vi kan få en bedre beskyttelse af miljøet, samtidig med at fødevareerhvervet kan udvikle sig.”

Plads til nuancerne
Når man ser en del af disse debatter udefra, så kan det virke, som om frontlinjerne er trukket så skarpt op, at det er svært at finde det fælles fodslag. Synes du, at den konstruktive debat har trange kår?

”Når vi skal komme med en udtalelse, så har vi jo otte sekunder, hvis det er et ’rullende medie’, eller også skal vi levere et par onelinere. Det der med at komme laget ned under, ned til nuancen og middelvejen, den når vi aldrig rigtig til i medierne,” siger Lars Hvidtfeldt.

Bag kulisserne er det dog en anden sag, siger han, og fremhæver Vildtforeningsrådet som en arena, hvor man ”på nær den med ulvene” har kunnet blive enige om næsten alt de seneste år.

”Så det kan godt lade sige gøre, men det kræver, at man har tid, og at man har en god proces. Jeg oplever også, at når man får tiden til at arbejde grundigt med tingene og prøve hinandens argumenter af, så er det også nemmere at sige, ’hvis du siger det, så kan vi jo godt løse det'. Så det handler nogle gange også om tid og at kunne lytte.”

Så handler det i virkeligheden om, at medierne blæser uenigheden op? 

”Ja, men der er jo heller ikke nogen, der gider at høre på mig og Maria Gjerding (præsident i Danmarks Naturfredningsforening, red.) i to timer i et eller andet radioprogram, hvor vi skal udvikle en eller anden idé – sådan fungerer det jo ikke. Du kan heller ikke skrive et 30-siders interview med os, for det er der ikke nogen, der gider at læse.”

”Så det er ikke en kritik af medierne, ud over at jeg nogle gange synes, at når man har en konstruktivt historie, der er god for samfundet, men der ikke er konfliktstof i det, så kan det godt være vanskeligt at få den historie solgt ind. Hvorimod de historier med konfliktstof er lidt lettere at få solgt ind, og det kan godt gå ud over nuancerne. Jeg mener, det kan virke direkte fordummende for debatten og skadeligt for sagen.”

Landbruget leverer på klimaindsatsen
Det er jo heller ingen hemmelighed, at Landbrug & Fødevarer som organisation har mange kritikere. Synes du, at kritikken hovedsageligt har været den sunde kritik, eller har du følt til tider, at det har handlet mere om manden end om bolden?

”Det synes jeg, at jeg oplever fra tid til anden. Når vi eksempelvis snakker klima, så synes jeg, at nogle organisationer og politikere prøver at få det til at fremstå, som om landbruget aldrig har tænkt på at gøre en klimaindsats, eller for den sags skyld ikke har leveret meget på klimakontoen allerede, og er langt foran vores kollegaer i udlandet. Det er ærgerligt, for det er også et dårligt udgangspunkt for diskussionen,” siger han og uddyber:

”Så skal man starte med at fortælle, at man har lavet en hel masse i stedet for at fortælle, hvad man kan gøre mere, og så bliver tilgangen til diskussionen mere negativ end konstruktiv. Og det kan også gælde dagsordener som grundvandsbeskyttelse, dyrevelfærd og andet, hvor nogen måske ser en vision i, at ’hvis man kan træde lidt på landbruget’, og fremstille det som noget, der aldrig innoverer og er langt bagud i forhold til udlandet på mange parametre, så kan det måske fremme ens egen sag.”

Derfor er kritikken af regeringens seneste klimaudspil også forfejlet, mener Lars Hvidtfeldt. Landbrugsordfører Christian Poll fra Alternativet har efterspurgt, at landbruget melder sig mere ind i klimakampen. 

”Klimaudspillet siger jo heller ikke, at landbruget ikke skal levere. Den kloge tilgang i aftalen siger derimod, at landbruget skal levere mere ved at sætte gang i forsknings- og udviklingsprojekter. Vi er jo ikke klimabenægtere, og vi siger heller ikke, at vi ikke vil levere. Vi skal bare gøre det på en måde, så vi ikke piner produktionen ud af landet og sender den til andre, mindre klimaeffektive lande.”

Tørke og bundlinjen præger fremtiden 
Det er også klimaet, som Lars Hvidtfeldt vender tilbage til, når han skal give sine bud på landbrugets største udfordringer i fremtiden.  

”Erhvervet er udfordret på indtjeningen på grund af tørken, og fordi mange landmænd har tjent for lidt i de senere år. Det bliver man nødt til at forholde sig til, både politisk og i erhvervet," siger han og opremser derefter en længere to do-liste:

"Så skal vi gøre den målrettede regulering færdig. Vi har en tredje planperiode, der starter i 2021, og man bygger jo stadig på med de her værktøjer til målrettet regulering. Så har vi klimaet, vandløbsloven og den næste EU-reform, der også skal landes på en fornuftig måde, så det danske landbrug ikke bliver klemt i konkurrencen med andre lande, der er mere optaget af at designe støtte end at producere fødevarer.”

Dermed efterlader Lars Hvidtfeldt også rigeligt med arbejdsopgaver til sin afløser på posten, Thor Gunnar Kofoed, der blev valgt som ny viceformand i skarp konkurrence med tre andre kandidater til delegeretmødet i Herning. 

Sammenhold i Stormvejret
I første omgang er Lars Hvidtfeldt dog tilbageholdende med at komme med gode råd til sin afløser. 

"Han er en erfaren politiker, så det er svært at give ham gode råd," siger han. Og dog. For der er et par ting, som er vigtigt at huske på," mener Lars Hvidtfeldt. 

"Som folkevalgt skal man udvise lederskab, man skal være stærk i analysen af, hvor man skal hen, og så skal man gennemføre beslutningen. Men det kræver lederskab, og det er jeg sikker på, at Thor Gunnar også kan vise."   

"Stormvejret derude er stort, og der er mange, der prøver at splitte os ad, fordi mange vil noget helt andet med fødevareerhvervet i Danmark. Men vi har et større ansvar end mange andre, for vi har både et ansvar for vores produktioner og vores levevej, samtidig med at vi har et ansvar for klima og miljø og mange andre dagsordener. Vi har ikke én sag, vi tager det hele på os," slutter han.