Landbrugsformand tager afstand fra sin viceformands udtalelser om professor

Landbrug & Fødevarers formand melder nu ud i sagen om sin viceformands personangreb på en professor. "Uacceptabelt,” mener frontfiguren, der også præciserer landbrugets linje i debatten om kvælstof.

Formand i Landbrug & Fødevarer Søren Søndergaard blander sig nu i sagen om en række kontroversielle udtalelser fra organisationens viceformand.
Formand i Landbrug & Fødevarer Søren Søndergaard blander sig nu i sagen om en række kontroversielle udtalelser fra organisationens viceformand.Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Andreas Arp

Formand for Landbrug & Fødevarer Søren Søndergaard tager nu afstand fra det angreb på en professor i havmiljø, som Søndergaards egen viceformand stod bag i sidste uge.

Landbrugets frontfigur stempler dermed også ind i en sag, der har fået både en lang række partier, to ministre og forskernes fagforening til at reagere med kritik.

I L&F har vi også selv begået fejl i vores tilgang og kommunikation. Senest ved at anvende et uacceptabelt og personligt sprogbrug, som vores viceformand helt rigtigt har undskyldt.

Søren Søndergaard
Formand, Landbrug & Fødevarer

Det gør han i et debatindlæg i Altinget, hvor han skriver, at alle parter er ansvarlige for, at ”skyttegravene” i debatten om de danske kvælstofudledninger fra landbruget er blevet så dybe.

”I L&F har vi også selv begået fejl i vores tilgang og kommunikation. Senest ved at anvende et uacceptabelt og personligt sprogbrug, som vores viceformand helt rigtigt har undskyldt. Det klæder os at erkende, og det klæder debatten, når vi fokuserer på løsninger,” skriver Søren Søndergaard i indlægget.

L&F-formanden henviser til et interview, som viceformand Thor Gunnar Kofoed gav til Altinget i sidste uge.

Har kaldte Kofoed blandt andet professor i havmiljø ved Aarhus Universitet Stiig Markager for ”sindsforvirret” og betvivlede desuden den forskning, der flere gange har vist, at iltsvind i danske farvande primært skyldes landbrugets udledninger af kvælstof.

Thor Gunnar Kofoed har siden givet Markager en undskyldning for sin måde at kommunikere på, men det har ikke afholdt både miljøminister Magnus Heunicke (S) og fødevareminister Jacob Jensen (V) fra at kritisere udtalelserne.

Altinget har i flere dage forsøgt at få et interview med landbrugsformanden. Men Søren Søndergaard ønsker fortsat ikke at stille op til uddybende spørgsmål.

Læs også
 

Præciserer linje om kvælstof

Mens V-ministeren ikke valgte at forholde sig til det faglige spørgsmål om iltsvindet i de danske farvande og Kofoeds udfordring af forskningen på området, forholdt det sig anderledes for den socialdemokratiske miljøminister.

"Det bekymrer mig, hvis man i landbrugets top ønsker at skabe tvivl om den videnskabelige konsensus. Det giver mindelser om, da tobaksindustrien bekæmpede forskningen i tobaks sundhedsskadelige effekter," sagde Heunicke i sin kommentar til Ritzau ifølge TV2.

Netop det faglige grundlag adresserer Søren Søndergaard også i sit indlæg.

I interviewet med Altinget såede viceformand Thor Gunnar Kofoed tvivl om landbrugets bidrag til det rekordhøje iltsvind i de danske farvande.

Men den linje korrigerer formanden nu.

”Der må ikke herske tvivl om, at L&F anerkender landbrugets medansvar for vores have og fjordes tilstande, der alt for mange steder ikke er god. Selvom vi i landbruget har gjort meget for at reducere tab af næringsstoffer fra marken til vandmiljøet,” skriver Søren Søndergaard.

Læs også

Han anbefaler desuden at tilpasse miljøindsatsen efter anbefalingerne fra det internationale ekspertpanel, der har gransket de danske vandplaner og sagt god for det faglige grundlag bag de danske krav til kvælstofreduktioner.

”Netop for at skabe tilstrækkelig tillid til vandplanerne, så vi kan droppe årtiers strid og mistillid og i stedet fokusere på det væsentlige; nemlig indsatser, der kan genskabe god tilstand i vores fjorde og kystvande,” skriver Søndergaard.

Læs hele indlægget her.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Søren Søndergaard

Formand, Landbrug & Fødevarer
Agraøkonom (Vejlby Landbrugsskole 2004), Innovation af forretningsmodeller (VIA University College 2019)

Thor Gunnar Kofoed

Viceformand, Landbrug & Fødevarer, formand, TystofteFonden, fhv. MF (V)
landbruger (Lundby og Bygholm landbrugsskoler 1982)

Magnus Heunicke

Miljøminister, MF (S)
journalist (DJH 2002)

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024