Om  
Katrine Nielsen

Landbrugsstyrelsens pressechef skifter til Udenrigsministeriet

Katrine Nielsen skal være ny teamleder for medier og kommunikation i Udenrigsministeriet. Hun kommer fra en stilling som pressechef i Landbrugsstyrelsen.

Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Simon Engell Kjøller

Udenrigsministeriet har ansat Katrine Nielsen som ny teamleder for Medier og Kommunikation.

Det skriver hun på LinkedIn.

"Jeg glæder mig stort til at vende hjem til det internationale og igen få det store udland ind i min hverdag. Det er en stor og spændende udfordring at skulle arbejde med selve nationens omdømme," skriver hun.

Katrine Nielsen har været ansat hos Landbrugsstyrelsen siden 2020 og siden marts i år som pressechef.

Inden da har hun blandt andet været kommunikations- og programchef for Folkemødet, kommunikationschef hos Dansk Sygeplejeråd og redaktionschef på Mandag Morgen. Hun har desuden dækket EU for Det Fri Aktuelt og Kristeligt Dagblad.

"For pokker, hvor jeg glæder mig, og med det stærke, kompetente hold, der venter i UM, kan det kun blive godt," skriver Katrine Nielsen.

Hun tiltræder stillingen 1. december.

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024