Liberal Alliance mister sit eneste byrådsmedlem i Vejle
Byrådsmedlem Anja Daugaard har som Liberal Alliances eneste byrådsmedlem i Vejle valgt at forlade partiet, efter hun er blevet valgt til spidskandidat for Liberal Borgerliste Vejle.
Jon Michelsen
RedaktionsassistentLiberal Alliance er nu uden byrådsmedlemmer i Vejle.
Det skriver Danske Kommuner.
27. august smed Liberal Alliance spidskandidaten i Kolding, Pernille Schwaner, ud af partiet. I den forbindelse forlod hele bestyrelsen samt byrådsmedlem Martin Boye partiet.
Nu har Liberal Alliance også mistet sit eneste byrådsmedlem i Vejle. Det sker, efter Anja Daugaard ved en stiftende generalforsamling blev valgt som spidskandidat for Liberal Borgerliste Vejle.
Med Anja Daugaard følger en stor del af den lokale bestyrelse.