Lidegaard: Danmark får globalt klima-forspring

ENERGIUDSPIL: Regeringen har netop fremlagt dens energiudspil "Vores Energi". Og det vil fremtidssikre Danmark og gøre landet til grøn frontløber, lyder det fra klima- og energiminister Martin Lidegaard (R).
Klima- og energiminister Martin Lidegaard (R) har netop fremlagt regeringens energiudspil.
Klima- og energiminister Martin Lidegaard (R) har netop fremlagt regeringens energiudspil.Foto: Carsten Snejbjerg
Hjalte T. H. Kragesteen

5,6 milliarder kroner vil regeringen bruge på at sikre den grønne omstilling til mere klimavenlig energi. For Danmark skal fremtidssikres, lyder det fra klima- og energiministeren:

"Vi skal fremtidssikre det danske samfund ved at omstille til en grøn økonomi i vækst. Omstillingen vil isoleret set medføre højere energiregning. Men det kan sammenlignes med en forsikring," siger Martin Lidegaard i en pressemeddelelse.

Energiudspillet er regeringens oplæg til de aktuelle energiforhandlinger, som ministeren håber på at få færdiggjort inden årets udløb. I forhold til VK-regeringens udspil fra foråret, er der lagt op til en hurtigere omstilling, og regningen er da også større end de 3,6 milliarder kroner, som Venstre og Konservative lagde op til.

En grøn frontløber
De udgifter, som regeringens energiudspil lægger op til, skal blandt andet sikre midler til investeringer i øgede energieffektiviseringer og udbygning af vedvarende energi. Investeringer, der vil trække Danmark i førertrøjen på grøn energi, fastslår Martin Lidegaard.

Investeringer i en grøn omstilling kan give Danmark muligheder for et globalt forspring på klimavenlig teknologi. Hvis danske virksomheder udnytter disse muligheder, kan det samlede regnskab blive en stor gevinst for samfundet.

Martin Lidegaard
Klima- og energiminister (R)

"Investeringer i en grøn omstilling kan give Danmark muligheder for et globalt forspring på klimavenlig teknologi. Hvis danske virksomheder udnytter disse muligheder, kan det samlede regnskab blive en stor gevinst for samfundet," siger han.

Regeringen har allerede fredag indkaldt til forhandlinger om en energiaftale frem til 2020.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Martin Lidegaard

MF (R), politisk leder, Radikale
cand.comm. (Roskilde Uni. 1993)

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024