Se pressemødet, hvor Heunicke advarer: "Smitten stiger igen i vores samfund"
CORONA: Sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke (S) holdt fredag pressemøde sammen med de relevante myndigheder. Her kunne han fortælle, at antallet af smittede med coronavirus stiger igen. Gense pressmødet her.
Mads Outzen
Video- og podcastredaktørSelv om smitten er koncentreret omkring de store byen, så er der konstateret smittede med coronavirus i 88 af Danmarks 98 kommuner, sagde sundhedsministeren på dagens pressemøde.
Private sammenkomster
En stor del af Danmark er blevet åbnet igen efter nedlukningen tilbage i marts, derfor var det også forventet, at man ville se små stigninger i antallet af smittede i visse perioder. Det er hverken på arbejdspladsen eller i den offentlige transport, at de fleste bliver smittet.
“Vi kan se at smitten i høj grad sker i forbindelse med private sammenkomster og i nattelivet” sagde Kåre Mølbak fra Statens Serum Institut på pressemødet.
“Hvis man venter på indlæggelsestallene stiger, så handler man for sent” tilføjede sundhedsministeren. Derfor øger regeringen nu testkapaciteten i bl.a. hovedstadsområdet, hvor der kommer flere testtelte i Fælledparken og i lufthavnen. Desuden bliver der opført nye testcentre i Valby og på Nørrebro i København.
Se hele pressemøde i videoen ovenfor.