Løkke: Euroforbeholdet er det vigtigste

FORBEHOLD: En afstemning om euroen er langt det vigtigste, mener statsministeren. Han går dermed imod SF's ønske om at stemme om de andre forbehold først.
Christian Juhl Mølgaard
"Jeg synes, at euroforbeholdet står som det vigtigste," sagde den danske statsminister, Lars Løkke Rasmussen (V) mellem to statsbesøg hos den tyske kansler, Angela Merkel og den britiske premiereminister, Gordon Brown. 

Statsministeren understregede samtidig, at der stadig er nogle forudsætninger - såsom en godkendelse af Lissabon-traktaten, der skal på plads, før en folkeafstemning kan finde sted.

Løkke langede ved samme lejlighed ud efter SF's leder Villy Søvndal og det nyvalgte EP-medlem Margrete Auken, som har krævet en hurtig afstemning om det danske retsforbehold.

Lars Løkke Rasmussen pegede på, at man ikke kan bevare den danske udlændingepolitik, hvis man fjerner retsforbeholdet, før Lissabon-traktaten er trådt i kraft.

"Så Villy Søvndal er ude i et helt skævt ærinde, eller også er det en tilståelse af, at alt det, der er sagt om at stå vagt om den danske udlændingepolitik, er ren bluff," sagde han til politiken.dk.

Lars Løkke Rasmussen fastholder desuden, at danskerne skal til stemmeurnerne om euroen i denne valgperiode.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Lars Løkke Rasmussen

Udenrigsminister, MF (M), politisk leder, Moderaterne, fhv. statsminister
cand.jur. (Københavns Uni. 1992)

Villy Søvndal

MEP (SF), fhv. udenrigsminister og partiformand (SF)
Lærer (Kolding Seminarium 1980)

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024