Løkke til demonstranter: Opfør jer ordentligt!
UNGDOMSHUSET: Der var ikke meget opbakning at hente hos landets politikere, da flere hundrede mennesker demonstrerede på 10-årsdagen for nedrivningen af Ungdomshuset på Jagtvej 69.
Amalie Bjerre Christensen
Market AnalystOp til tusinde personer var onsdag aften mødt op i de københavnske gader for at markere 10-års dagen for nedrivningen af Ungdomshuset på Jagtvej 69 på Nørrebro.
Butiksruder og hæveautomater blev smadret, mens flere demonstranter kastede sten mod politiet. Ni personer blev anholdt for vold mod tjenestemænd.
Begivenheden fik flere ministre og politikere til tasterne på de sociale medier. Herunder landets statsminister, Lars Løkke Rasmussen (V), der på Twitter bad demonstranterne ’opføre sig ordentligt’.
Opfør jer ordentligt! #dkpol https://t.co/lHlwS6VcDk
— Lars Løkke Rasmussen (@larsloekke) 1. marts 2017
Senere på aftenen skrev han et længere opslag på Facebook, hvori han forklarede, at Danmark havde tilgivet balladen, der fulgte efter rydningen af Ungdomshuset for 10 år siden.
Også justitsminister Søren Pape Poulsen (K) kommenterede urolighederne på Facebook, hvor han roste politiet for indsatsen.
Det var politikere fra begge sider af Folketingssalen, der onsdag aften fandt den hårde retorik frem og tog afstand til demonstranternes adfærd.
Godt vi netop har strammet lov for hærværksmænd. Nu hænger de selv på regning for ødelæggelser #dkpol
— Trine Bramsen (@Trinebramsen) 1. marts 2017
Ja. Det var meget forkert at rydde Jagtvej 69. Men jeg har aldrig fattet, hvorfor man skal kaste med sten og smadre ting. Ren idioti.
— Rune Lund (@RuneLundEL) 1. marts 2017
"Intet glemt - intet tilgivet". Bøllerne har ret - for vi hverken glemmer eller tilgiver, at de smadrer, vandaliserer og ødelægger #dkpol
— Mai Mercado (@_MaiMercado) 1. marts 2017
Ungdomshus-demonstranterne er ikke blevet klogere på 10 år. Tværtimod! Jeg græmmes over deres opførsel! #Nørrebro #dkpol
— Peter Skaarup (@skaarup_df) 1. marts 2017
Helt fredeligt og dialog-agtigt med sten og elefanthuer ??!! Gå nu hjem og lær noget om respekt, latterlige lømler #dkpol
— Christina Egelund (@ChristinaEgelun) 1. marts 2017