Loft: Behov for en egentlig skattepolitik

Af Peter Loft
Rådgiver og tidligere departementschef i Skatteministeriet

De fleste danskere tilslutter sig den stærkt udbyggede velfærdsstat, og det er de færreste, der er i tvivl om, at fundamentet for velfærdsstaten er et velfungerende skattesystem – der er ingen alternative finansieringsmuligheder.

Alligevel er skattesystemet helt og holdent underlagt hensynene til den velfærd, som det selv finansierer. Bliver presset fra velfærdsydelserne for stort, skrider hele fundamentet for de samme ydelser.

I Danmark har det længe været de offentlige udgifter, der sætter rammerne for indtægtspolitikken. Der findes ingen selvstændig skattepolitik – det er udgifterne, der bestemmer indtægterne. Nye og forhøjede skatter er løbende blevet indført i takt med, at behovet for yderligere provenu har vist sig – også selvom problemerne med at få skattesystemet til at fungere herved er blevet stærkt forøgede.

Skattelovgivningen er i dag så kompleks, at den ikke kun volder skatteyderne kvaler, men tillige problemer for skattemyndighederne.

Peter Loft
Tidligere departementschef i Skatteministeriet

Forvridende skattesystem
Det er ikke hensynet til et effektivt, overskueligt, enkelt og ikke-forvridende skattesystem, der har været afgørende for, hvordan vores skattelovgivning er kommet til at se ud. Skattelovgivningen afspejler ikke et ønske om at tilvejebringe det fornødne provenu på den enkleste og lettest administrerbare måde.

Reglerne er derimod blevet udformet således, at de – udover at tilvejebringe et provenu - samtidig beskytter miljøet, klimaet, folkesundheden, ønsket om et fleksibelt arbejdsmarked eller om et økonomisk lige samfund – tillige med en række øvrige hensyn.

Skattereglerne hjælper således med til at løse talrige samfundsmæssige problemstillinger, men prisen herfor er et usammenhængende, uoverskueligt, ustabilt og forvridende skattesystem.

Peter Loft
Tidligere departementschef i Skatteministeriet

Skattereglerne hjælper således med til at løse talrige samfundsmæssige problemstillinger, men prisen herfor er et usammenhængende, uoverskueligt, ustabilt og forvridende skattesystem.

Virvar af skattelove
Høje udgifter forudsætter mange og hver især høje skatter. Mange forskellige skattearter betyder adskillige selvstændige regelsæt, der fastsætter, hvordan den enkelte skat eller afgift skal opgøres, beregnes og opkræves.

Når hver enkelt skat eller afgift samtidig er meget høj, er det nødvendigt med omfangsrige, nøjagtige og millimeterretfærdige regler; med værnsregler, der beskytter mod omgåelse og med undtagelses- eller dispensationsregler, der sikrer imod urimelige resultater.

Da det er andre hensyn end de fiskale, der er afgørende for, hvordan den enkelte skat er udformet, er der ingen sammenhæng mellem de enkelte skattelove og ingen konsekvens i det samlede skattesystem.

Skatter under pres
Skattelovgivningen er i dag så kompleks, at den ikke kun volder skatteyderne kvaler, men tillige problemer for skattemyndighederne. En række skattekilder er udsat for nedadgående pres – det gælder for eksempel selskabsskatten og energiafgifterne på grund af den internationale konkurrence, eller indkomstskatten på grund af effekterne på arbejdsudbuddet.

Andre skatter er under pres på grund af ændrede forbrugsvaner, eller for eksempel fordi der snart ikke er mere olie i Nordsøen. Forsøg på at introducere helt nye skattetyper har været fiaskoer uden undtagelse.

For at beskytte grundlaget for den velfærdstat, de fleste er tilhængere af, burde man udarbejde en egentlig skattepolitik, der kan sikre udviklingen af et skattesystem præget af overskuelighed, sammenhæng, stabilitet og færrest mulige forvridninger.