Lynanalyse: Trods oplagte dagsordener har Alternativet ikke scoret en fremgang

Kampform: Nedadgående

Alternativets genopstandelse var et mirakel i stil med Lazarus, og partiet gik ligefrem frem ved valget.

Partiets enlige folketingsmedlem før valget, Torsten Gejl, og den nye leder, Franciska Rosenkilde, kæmpede bravt, men de havde ikke klaret det uden hjælp.

Det fik de så. Kort før valget genindmeldte partistifteren Uffe Elbæk sig i Alternativet, og såvel Enhedslisten som socialdemokratiske ministre understregede pludselig vigtigheden af, at Alternativet overlevede valget. Man ville undgå stemmespild på venstrefløjen, og missionen lykkedes over al forventning.

Siden har Alternativet leveret nogle af de taktiske stemmer tilbage, man "lånte" af Enhedslisten, men Alternativet ser alligevel ud til at have stabiliseret sig omkring de tre procent.

Sommerens klimaekstremer og den voksende kritik af SVM-regeringens klimapolitik er ideelle dagsordener for det grønne parti

Erik Holstein
Politisk kommentator, Altinget

Stilhed efter valgstorm

Det er ikke meget, man har hørt til Alternativet siden valget, selvom regeringens mantra om øget arbejdsudbud burde give en hel banelængde til Alternativets ønsker om kortere arbejdstid.

Det samme gælder sommerens klimaekstremer og den voksende kritik af SVM-regeringens klimapolitik, der er ideelle dagsordener for det grønne parti, men det har indtil videre ikke givet partiet et boost. 

Alternativet fik til gengæld betydelig opmærksomhed, da partiets klimaordfører, Theresa Scavenius, nærmest selvantændte af raseri, da hun blev afsløret i klimahykleri. Den slags pinagtige sager har partiet ikke råd til flere af.

Alternativet er ikke uden chance for at komme igen, men de skal gøre det bedre, end de har gjort siden valget.