Målinger: Alternativt flertal bider sig fast

RISBJERGS SNIT: For fjerde måned i træk viser meningsmålingerne et alternativt flertal uden om både S og DF. Et reform-flertal bestående af V, K, R og LA er gået støt frem siden valget og står nu til at få 51,2 procent af stemmerne.
Hvis der var valg nu, ville Lars Løkke Rasmussen (V) blive statsminister igen. Samtidig vil Venstre sammen med R, K og LA kunne danne et alternativt flertal uden om DF.
Hvis der var valg nu, ville Lars Løkke Rasmussen (V) blive statsminister igen. Samtidig vil Venstre sammen med R, K og LA kunne danne et alternativt flertal uden om DF.Foto: Casper Andersen/Altinget.dk
Af Søren Risbjerg Thomsen
Professor i statskundskab, Altinget.dk's valgekspert

Et alternativt flertal har bidt sig fast i meningsmålingerne. For fjerde måned i træk viser Altinget.dks vægtede gennemsnit af målingerne, at Venstre, Konservative, Radikale og Liberal Alliance tilsammen kan danne et flertal.

De fire partier er samlet set kun gået frem siden valget i september 2011, og partierne står nu til at få tilslutning fra 51,2 procent af vælgerne.

Dette kan ikke undgå at styrke Radikales stilling både internt i regeringen og i dansk politik generelt. Derimod vil Dansk Folkepartis indflydelse på en eventuelt kommende borgerlig regering formentlig blive mindre end i VKO-årene fra 2001 til 2011.

Hos det store borgerlige parti Venstre vil en sådan sammensætning af Folketinget betyde, at man har flere flertalsmuligheder at arbejde med end i VKO-perioden.

Rød blok går fortsat tilbage
Hos rød blok er der fortsat tilbagegang i februar måned på trods af, at alle meningsmålinger i Altinget.dks gennemsnit for februar blev gennemført, inden regeringen skrottede betalingsringen. En tilbagegang, som dog ikke er statistisk sikker.

Megafon-målingen fra 22. februar, som ikke er med i Altinget.dks gennemsnit, viser en større tilbagegang for Socialdemokratiet fra 22,6 i januar til 20,2 i februar. Det bliver interessant at se, om denne mulige effekt af statsministerens håndtering af betalingsringen kommer til at vise sig i Altinget.dks kommende gennemsnit for marts måned.

Mandatmæssigt fortsætter tilbagegangen også for rød blok, som nu kun står til 81 mandater mod 94 mandater til blå blok, hvis der var valg nu.

Læs hele artiklen på Altinget |Christiansborg (Kræver abonnement) 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Søren Risbjerg Thomsen

Professor emeritus, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet
dr.scient.pol. (Aarhus Uni. 1987), cand.scient.soc. (Københavns Uni. 1971)

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024