Mails sår tvivl om, hvornår Mogens Jensen blev klar over manglende lovhjemmel i minksag

For første gang blev en af de involverede ministre i minksagen afhørt, da tidligere miljø- og fødevareminister Mogens Jensen (S) torsdag forklarede sig. Det gjorde han så længe, at den planlagte afhøring af hans daværende særlige rådgiver, Søren Andersen, måtte udskydes til en anden dag.

Kort fortalt optrådte Mogens Jensen loyalt over for regeringen, kritiserede sit embedsværk og fastholdt, at han intet vidste om den manglende lovhjemmel, før det var for sent.

Pegede ikke på andre ministre

Mogens Jensen forsøgte ikke aktivt med sin forklaring at anfægte fortællingen om, at fejlen i minksagen lå i hans ministerium. Han lagde et klart ansvar på sit embedsværk, som efter hans opfattelse burde have informeret ham om den manglende hjemmel tidligere i forløbet. Men han forsvarede dem også ved at understrege, at de var under stort med tidspres og arbejdspres, og at de generelt var meget kompetente.

Mogens Jensen kom ikke med oplysninger, som umiddelbart sender kritisk lys på andre ministre i regeringen. Når det kom til centrale møder i regeringen, forklarede Mogens Jensen i flere tilfælde, at han ikke huskede, hvem der sagde hvad. 

Husker ikke centrale møder

Hukommelsen svigtede også, når det gjaldt en række situationer, hvor Mogens Jensen selv kunne have fået viden om, at aflivning af alle mink var under opsejling, eller at der var tvivl om lovgrundlaget.

Han kunne for eksempel ikke huske, om der på et møde i regeringens økonomiudvalg allerede den 30. september blev talt om at aflive alle mink. Vi har ellers set i korrespondancer mellem andre embedsmænd, at der på mødet angiveligt var snak om at "gasse alle mink". Og i den såkaldte håndakt, som Barbara Bertelsen fik med til sin forberedelse til mødet stod, at det havde "været drøftet om der bør overvejes en aflivning af samtlige danske minkbesætninger, idet scenariet er, at minksmitte kan betyde, at alle vacciner i verden vil være ineffektive".

Mogens Jensen huskede heller ikke, om han nogensinde fik læst to væsentlige bilag til det afgørende møde i regeringens koordinationsudvalg den 3. november klokken 21.30, hvor man besluttede at aflive alle mink.

Det er jo helt klart, at den slags vigtige oplysninger vil sædvanligvis stå med flammeskrift i et cover til en minister

Mogens Jensen (S)
Tidligere miljø- og fødevareminister

I begge bilagene stod, at det ville kræve nærmere afklaring af lovgrundlaget eller ny lovgivning, hvis man besluttede at lægge minkerhvervet i dvale eller lukke det helt.

Mogens Jensen forklarede, at man som minister sjældent har tid til at læse alle bilag - "det er simpelthen ikke fysisk muligt" - men at man primært orienterer sig i det såkaldte cover, hvor sagen sammenfattes på omkring tre sider. Her var spørgsmålet om hjemmel ikke nævnt, fremhævede han.

"Det er jo helt klart, at den slags vigtige oplysninger vil sædvanligvis stå med flammeskrift i et cover til en minister," sagde han.

Desuden blev begge de to bilag leveret til mødedeltagerne nærmest samtidig med mødets begyndelse den 3. november, og man kunne derfor ikke nå at læse dem, sagde Mogens Jensen.

Han godkendte formelt sagen med bilagene i det elektroniske system næste formiddag med en bemærkning om, at han gerne ville have hele mødematerialet på mail. Mogens Jensen huskede dog ikke, om han så fik det læst.

Lovhjemmel blev ikke diskuteret

Han bekræftede regeringens tidligere oplysninger om, at regeringen ikke diskuterede på mødet, om der var lovgrundlag for at aflive alle mink. Men han kunne ikke forklare, hvorfor der står i regeringens redegørelse for forløbet, at spørgsmålet om hjemmel til midlertidig eller varig nedlukning af erhvervet blev drøftet på mødet i Koordinationsudvalget.

"Jeg kan ikke huske den konkrete drøftelse," sagde Mogens Jensen.

Om selve mødet huskede han dog, at det var enten Justitsministeriet eller Sundhedsministeriet, der foreslog at aflive alle mink. Og at forslaget kom op ”ret hurtigt” på mødet, efter at et af de to ministerier havde fortalt om den nye risikovurdering fra seruminstituttet, som fik regeringen til at frygte, at mutationer i mink i sidste ende kunne true effekten af coronavaccinerne.

Mogens Jensen huskede ikke, hvem der traf selve beslutningen om at aflive alle mink, men det var hans oplevelse, at alle ministre - inklusive ham selv - meget hurtigt kunne se, at det var det eneste rigtige at gøre, da de havde hørt om den nye risikovurdering.

Som daværende miljø- og fødevareminister var Mogens Jensen ellers mødt op til mødet med sit embedsværks indstilling om at argumentere for at lægge erhvervet i dvale ved at aflive alle dyr undtagen avlsdyr.

Men kort efter mødets begyndelse skrev hans særlige rådgiver, Søren Andersen, som også deltog i mødet, i en sms: "Hun kommer simpelthen til at kalde os uansvarlige og sige at vi ikke tager det alvorligt nok, når du foreslår vores linje. Det er altså vildt".

Mogens Jensen blev spurgt, om "hun" var statsministeren?

"Ja, formentlig, men det kunne måske også være Barbara Bertelsen," sagde han.

Torsdag, fredag eller lørdag?

Et centralt spørgsmål er, hvornår Mogens Jensen blev klar over, at der ikke var hjemmel til at aflive alle mink.

I regeringens redegørelse for forløbet står, at det først skete lørdag den 7. november - altså tre dage efter pressemødet, hvor regeringen meldte beslutningen ud, og dagen efter at Mogens Jensens egen styrelse, Fødevarestyrelsen, sendte brev ud til alle minkavlere om, at de skulle aflive alle dyr.

Det var da en nyhed, at der ikke var lovhjemmel. Men jeg havde også den tilgang, at det må vi jo så i gang med at skaffe

Mogens Jensen (S)
Tidligere miljø- og fødevareminister

Men da Mogens Jensens daværende afdelingschef Tejs Binderup forleden afgav forklaring i kommissionen, sagde han, at Mogens Jensen muligvis allerede blev orienteret fredag den 6. november.

Tidspunktet er væsentligt, fordi Mogens Jensen lørdag eftermiddag ved et pressemøde gentog budskabet om, at aflivningerne skulle gå stærkt, uden at nævne manglen på lovgrundlag. Og fordi statsministeren lørdag personligt ringede til pelsdyravlernes formand og sagde, de skulle fortsætte med at aflive alle dyr. Hvis Jensen allerede på det tidspunkt kendte til manglende lovhjemmel, kunne man spørge, om han så delte sin viden med Mette Frederiksen, og hvorfor han ikke sagde noget om det på pressemødet.

I kommissionen blev fremvist en række mails, hvor Mogens Jensens embedsmænd natten til den 10. november skrev bud på en talelinje om, hvornår ministeren blev orienteret om, at der manglede lovhjemmel.

I embedsmændenes bud stod, at Mogens Jensen blev orienteret torsdag den 5. november. Men nogle timer senere sendte særlig rådgiver Søren Andersen talelinjen videre til Mette Frederiksens særlige rådgiver Martin Justesen. Nu var tidspunktet ændret til, at Mogens Jensen blev orienteret fredag den 6. november. Og halvanden time senere igen sendte Mogens Jensen selv en rettelse til talelinjen, så der stod, at han blev orienteret "sidst på ugen".

Over for kommissionen fastholdt Mogens Jensen, at han først fik besked lørdag. Nærmere bestemt klokken 18.31, da han fra sit embedsværk fik en mail med talepinde til en rundringning til partiernes fødevareordførere. Han skulle ringe til dem søndag og forsøge at samle opbakning til et hastelovforslag for at skaffe lovhjemmel. Kort før mailen kom, var han blevet varslet om den fra sin særlige rådgiver.

"Det var da en nyhed, at der ikke var lovhjemmel. Men jeg havde også den tilgang, at det må vi jo så i gang med at skaffe," sagde Mogens Jensen.

"Så ingen andre i dit embedsværk har orienteret dig om den manglende lovhjemmel før lørdag den 7. november klokken 18.31? Det er din forklaring," spurgte udspørgeren:

"Ja, og det er selvfølgelig beklageligt, men sådan er det," svarede Mogens Jensen.