Medicinalindustrien og EU i historisk pokerspil om vaccinemilliarder   

GIGANT-HANDEL: Hele verden skriger på coronavacciner. Men hvordan sikrer man sig mod ågerpriser for vacciner, der måske ikke engang virker? Altinget har talt med danskeren blandt de 29 embedsmænd, der med 20 milliarder i baghånden forhandler vaccineaftalerne hjem på Danmarks og EU’s vegne.  

Med de nuværende aftaler står Danmark til at få adgang til vacciner, der kan vaccinere 12 millioner borgere. Det er dog langt fra sikkert, at vaccinerne ender med at kunne bruges eller bliver klar, mens der er brug for dem. 
Med de nuværende aftaler står Danmark til at få adgang til vacciner, der kan vaccinere 12 millioner borgere. Det er dog langt fra sikkert, at vaccinerne ender med at kunne bruges eller bliver klar, mens der er brug for dem. Foto: NATALIA KOLESNIKOVA/Ritzau Scanpix
Ole Nikolaj Møbjerg Toft

“Jeg kan ikke komme i tanke om noget lignende forløb.”

Sådan lyder vurderingen fra Lægemiddelstyrelsens medicinske chef, Nikolai Brun. Han er den dansker, der sidder tættest på de spektakulære, men dybt fortrolige forhandlinger med de virksomheder, der forsøger at udvikle og producere de coronavacciner, som hele verden gisper efter. 

Alt er usædvanligt, når bare syv embedsmænd fra medlemslandene og EU-Kommissionen i disse dage – ofte til langt ud på natten - forhandler med forskellige medicinalvirksomheder om at udvikle coronavacciner til 400 millioner europæere. 

Og det er ikke kun, fordi det står til at blive det største vaccineindkøb i europæisk historie.

Fakta

Disse aftaler har EU-indgået:   

Kontrakt om forkøbsret:
  • AstraZeneca: 400 millioner doser 
  • Sanofi-GSK: 300 millioner doser.  
Foreløbige aftaler:  
  • Johnson og Johnson om et første køb af 200 millioner doser og mulighed for at købe yderligere 200 millioner doser.  
  • CureVac om et køb af 225 millioner doser. 
  • Moderna om et første køb af 80 millioner doser og mulighed for at købe yderligere 80 millioner doser 
  • BioNTech-Pfizer om et første køb af 200 millioner doser og mulighed for at købe yderligere 100 millioner doser  
Kommissionen er i kontakt med andre producenter. Doserne fordeles i forhold til landenes indbyggertal.
Det varierer mellem de forskellige vacciner, om der skal én eller to vaccine-doser til at vaccinere én person. Derfor er antal doser ikke altid lig med antal vaccinerede borgere. 

20 milliarder til vacciner
Udviklingen, testningen og produktionen skal ske i et tempo og i en mængde, der ikke tidligere er set i den medicinske historie.

EU har foreløbigt afsat 20 milliarder kroner til indkøbene. Helt usædvanligt for et vaccineindkøb, betales der penge på forhånd. Det er dog fortroligt, hvor stor en del af pengene, som betales inden selve vaccinen bliver leveret.

Og det er ifølge Nikolai Brun også endnu fortroligt, om medlemslandene selv skal betale yderligere, når - eller rettere hvis - vaccinerne nogensinde bliver leveret. 

Normalt er det medlemslandene selv, der køber medicin og vacciner, når virksomhederne har fået godkendt det hos den europæiske lægemiddelmyndighed, EMA. 

Og normalt foregår salg af medicin dybest set på markedsvilkår. Virksomhederne har et patent på deres godkendte medicin. Ligesom andre private virksomheder forsøger de så at sælge deres produkt til den højst mulige pris, så der er det størst mulige overskud efter at have dækket de ofte store udviklings- og produktionsomkostninger.

Skal lokkes til at lave vacciner
Men en coronavaccine er et økonomisk højrisikoprodukt for virksomhederne, som er svært at tjene penge på. Det er forventningen, at patienterne skal vaccineres én til to gange, mens meget andet medicin kan sælges i mange år bagefter.

“Virksomhederne løber en kæmpe risiko med en coronavaccine. Selv under almindelige forhold er det ekstremt dyrt at udvikle og producere vacciner. Samtidig er flere af virksomhederne helt usædvanligt gået i gang med egentlig produktion af vaccinerne. Men risikoen er, at vaccinen ikke kan bruges, fordi den ikke er effektiv nok eller har for mange bivirkninger,” siger Nikolai Brun om baggrunden for, at Danmark via EU nu helt bevidst betaler penge for vacciner, som kan vise sig at være ubrugelige.  

“Man skal mere se det som et udtryk for, at EU-landene ønsker at bidrage til producenternes udviklings- og produktionsomkostninger,” forklarer Nikolai Brun. 

Men EU-kommissionen vil endnu ikke selv dele detaljer om de milliarddyre historiske aftaler, der er ved at blive indgået. Kommissionens hjemmeside ser ud til at være klinisk renset for al information om, hvad virksomhederne bliver betalt for at udvikle og producere vaccinerne. 

“Det er fortroligt,” bekræfter Nikolai Brun.

Læs hele artiklen på Altinget Sundhed, hvor du får hele interviewet med Nikolai Brun og endnu mere baggrund om sagen.

 

Dokumentation

Sådan forhandles med vaccineproducenterne:  

Styregruppen:  
29 medlemmer. To repræsentanter fra EU-Kommissionen og en embedsmand med medicinsk indsigt fra hvert af de 27 medlemslande har ansvaret for forhandlingerne med de mulige vaccineproducenter. 

Lægemiddelstyrelsens enhedschef Nikolai Brun er Danmarks medlem af styregruppen.  

Gruppen har udpeget syv personer til et fælles forhandlingsteam: Joint Negotiation Team.  

De syv forhandler på vegne af styregruppen på forhandlingsmøderne med vaccineproducenterne. Forhandlingsteamet refererer til styregruppen, som skal godkende forhandlingsresultatet, som EU-Kommissionen og derefter de enkelte medlemsstater formelt skal godkende.  

Sådan vurderes vacciner-producenternes tilbud:  
I jo højere grad producenterne opfylder kriterierne, jo højere pris er køberne (EU-landene) villige til at acceptere.  

Her uddrag af kriterierne: 

Hurtighed og mængde: 
Tidshorisonten for levering af de fornødne mængder: fremskridt med kliniske forsøg og kapacitet til at levere de fornødne mængder af vaccinen i 2020 og 2021.*  

Prisen:  
Det finansieringsbeløb, der anmodes om, tidsplanen og vilkårene for de dertil knyttede betalinger.

Økonomiske krav i tilfælde af vaccinen fejler eller virker

Risikodeling: de fordele, der tilbydes til gengæld for finansieringen i hver af de to situationer, hvor der enten a) er en vaccine, der virker, eller b) ikke er nogen vaccine (f.eks. muligheder for fleksibilitet i udnyttelsen af fremstillingskapacitet).

Finansieringen vil blive betragtet som en udbetaling for de vacciner, der faktisk vil blive købt af medlemsstaterne, og vil blive afspejlet i vilkårene for det endelige køb af vaccinerne.

Hvor meget producenten vil fritages for ansvar. 

Ansvarsfraskrivelse overfor vaccineskader:  
Arten af eventuel særlig ansvarsdækning, som virksomhederne måtte kræve.  

Se bort fra patenter 
Global solidaritet: en forpligtelse til at stille fremtidige vaccinedoser til rådighed for partnerlande med henblik på at standse den globale pandemi.  

Kvalitet: 
Hvor velfunderet den anvendte videnskabelige tilgang og teknologi er, bl.a. under henvisning til evidens vedrørende kvalitet, sikkerhed og virkning, som måtte være tilvejebragt allerede i udviklingsfaserne.  

Læs mere her i EU's vaccinestrategi.

 


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Nikolai Brun

Chief Medial Officer, Affibody AB, Professor of Regulatory Science (adj), Københavns Universitet
cand.med. (Københavns Uni., 1994), ph.d. (1997)

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024