Mette Frederiksen varsler ny reformkurs: ”Vi skal starte helt forfra på flere områder”
På stormøde om "Fremtidens Danmark" tager Mette Frederiksen hul på et efterår, som vil byde på udspil til flere nye reformer. "Vi er blevet lidt afmægtige over for nogle af de store udviklingstendenser," lyder det fra statsministeren, som peger på behovet for en bedre demokratisk samtale.
Karl Emil Frost
Journalist og redaktørDe fleste af de mest presserende udfordringer i samfundet har det tilfælles, at der er blevet talt om dem i årevis, uden at de er blevet løst. Skal det ske, er der behov for en bedre demokratisk samtale på tværs af hele samfundet og politiske skel.
Sådan lyder hovedbudskabet i statsminister Mette Frederiksens (S) åbningstale på regeringens stormøde om "Fremtidens Danmark".
”De grundlæggende udfordringer, Danmark stod over for inden krisen, de er her stadigvæk. Og de fleste af de udfordringer har det til fælles, at vi har talt om dem i rigtig mange år - faktisk i årtier. Vi har forsøgt at løse dem. Ingen nævnt, ingen glemt. Alle har gjort deres bedste. Men mange af dem står stadig uløste tilbage. Vi er ikke kommet i mål,” lyder det fra Mette Frederiksen, som kommer med sin analyse af en del af problemets kerne:
”Der er rigtig mange ord i dansk politik og i det offentlige rum. Men samtalen er næsten forsvundet. Hvornår har I sidst hørt en politiker sådan rigtig give en modstander ret? Hvis ikke vi snart får gang i en rigtig samtale med hinanden igen, så bliver vi dummere, end vi behøver at være. Og vi har brug for at gøre hinanden klogere. Det er sundt at flytte sig.”
Vidtfavnende deltagerliste
Til stormødet om fremtidens store udfordringer deltager mere end 500 repræsentanter fra erhvervslivet, civilsamfundet, arbejdsmarkedets parter, interesseorganisationer, uddannelsesinstitutioner og politikere.
Vi er i mine øjne lige nu i gang med at dræne verdens bedste samfundsmodel for det, der er det vigtigste. Nemlig tillid
Mette Frederiksen
Statsminister (S)
Blandt oplægsholderne er blandt andre landsholdstræner Kasper Hjulmand, den new zealandske premierminister og USA’s særlige klimaudsending, tidligere udenrigsminister John Kerry.
Statsministeren benytter i åbningstalen muligheden for at komme de mest oplagte uddybende spørgsmål i forkøbet.
”Allerede nu er jeg blevet spurgt om, hvem der skal have flere millioner, og hvilke konkrete forslag vi vil lægge på bordet. Jeg skuffer gerne lige præcis på den konto. Det kommer ikke i dag,” siger Mette Frederiksen og tilføjer:
”Vi vil selvfølgelig løbende lægge sammenhængende og forhåbentlig også gode udspil frem, nogen kommer nu, andre kommer senere. Men i den proces, vi står over for, vil jeg gerne have lov til at invitere jer og alle andre med ind.”
Vil gøre op med bureaukrati
Men at der er behov for reformer på eksempelvis uddannelsesområdet og arbejdsmarkedet for at skabe vækst og innovation, er der ingen tvivl om, fastslår Mette Frederiksen.
”Når jeg kigger tilbage på de seneste årtier i dansk politik, og jeg tillader mig at være lidt direkte, så er det, som om vi er blevet lidt afmægtig over for nogle af de store udviklingstendenser,” siger hun og uddyber:
”På den ene side blander politikere sig i alt for meget gennem lovgivning og bureaukrati. På den anden side har vi næsten givet op over for det, der ikke er godt. Centralisering, bureaukrati og de negative konsekvenser af globaliseringen.”
Konkret peger statsministeren på, at der er behov for et opgør med detailstyringen af velfærdsydelser.
”Vi taler ikke ret meget om nærhed, relationer og kærlighed i vores velfærdssamfund. Vi taler om strategier og processer, detailstyring og - undskyld mig – pseudoarbejde. Vi er i mine øjne lige nu i gang med at dræne verdens bedste samfundsmodel for det, der er det vigtigste. Nemlig tillid. Tillid til, at vores medarbejdere kan passe deres arbejde, og at mennesker kan løse problemerne, hvor de er,” siger Mette Frederiksen og tilføjer:
”Vi skal væk med detailstyringen, og vi skal skrue op for faglighed og ledelse. Det er ikke let. Mange har sagt det før mig, og jeg må erkende, at jeg tror, vi skal starte helt forfra på nogle områder. For hvis vi kun justerer, så efterlader vi liges så store problemer om få år.
Behov for ”moderne kulturkamp”
Statsministeren lægger i sin tale også betydelig vægt på problemet med ungdomsarbejdsløshed og påpeger, at 45.000 unge danskere mellem 15 og 25 i dag hverken er i beskæftigelse eller i uddannelse.
”Det er en kæmpe katestrofe. 45.000 gode unge mennesker, der i morges vågnede uden et vækkeur, uden at nogen manglede dem. Uden at nogen havde bedt dem møde på arbejde. Vi kan ganske enkelt ikke være det bekendt, og det er tudetosset for dansk økonomi,” siger Mette Frederiksen, som også mener, at der er behov for en generel kulturændring vedrørende arbejde:
”Vi bliver i virkeligheden nødt til at tage en moderne kulturkamp med hinanden. For det at gå på arbejde handler ikke kun om at forsørge sig selv og have noget at stå op til om morgenen. Det er også det væsentligste bidrag, alle voksne i Danmark skal give. Og vi skal sætte en ære i det. Sørge for, at vores børn har fritidsjob, at de unge arbejder ved siden af deres studier og skynder sig ud på arbejdsmarkedet for at betale tilbage til det samfund, som har givet dem så meget.”
Hun lægger samtidig op til, at der nu for alvor skal tages initiativer, som får flere unge mennesker til at tage en faglært uddannelse.
Danmark kommer nemlig til at mangle faglært arbejdskraft i fremtiden - ikke mindst i forbindelse med den grønne omstilling, hvor netop mangel på faglærte kan blive en afgørende hindring på vejen mod 70 procent-målet i 2030, lyder budskabet.
”Vi kan ikke sætte vindmøller op, hvis ikke der er elektrikere. Og man løser ikke klimakrisen med snak og paroler,” siger Mette Frederiksen og kommer med en appel til de unge.
”Når alle unge er så optaget af klimaet, kunne dét (en faguddannelse red.) være løsningen. For hvis man gerne vil redde kloden, så skal man i virkeligheden blive faglært.”