Millioner til særlig handicapindsats samler støv og bliver sendt tilbage i statskassen

I CP Danmark, der repræsenterer nogle af de personer og deres pårørende som er omfattet af ordningen, mener direktør Mogens Wiederholdt, at tallene viser, at KL’s vurdering af efterspørgslen var for høj.

Han håber derfor, at politikerne på Christiansborg vil udvide ordningen, så den omfatter flere og også gælder overvågning om dagen.

“Vores medlemmer har et stort ønske om, at ordningen også kommer til at gælde om dagen. For personerne, der har brug for ordningen, har brug for overvågning døgnet rundt, og derfor er der også brug for, at man kan få hjælp til overvågning i dagtimerne,” siger han.

KL: Færre end forventet benytter ordningen

Forløbet får Enhedslistens handicapordfører, Jakob Sølvhøj, til at rette en skarp kritik af både KL’s forventninger til udgifterne ved tiltaget og regeringens ageren i det økonomiske tovtrækkeri, der gik forud for ordningens tilblivelse.

Resultatet betyder jo, at der er et antal borgere med stort behov for hjælp, som ikke har modtaget den, selvom vi faktisk politisk var enige om at bevilge hjælpen.

Jakob Sølvhøj
Handicapordfører, Enhedslisten

”Det er et eksempel på, at KL ikke magter at håndtere hele det specialiserede socialområde, og at regeringen lader sig koste rundt af KL. Det er jo KL, der i høj grad har leveret tal til forhandlingerne i Finansministeriet. Det er utroligt, at vi først 2,5 år efter finanslovsaftalen sidder med et dokument, der viser, at tallene, som KL leverede og Finansministeriet agerede efter, er åbenlyst forkerte,” siger han og fortsætter:

”Man har åbenlyst ageret ud fra en økonomisk dagsorden, hvor man har ville holde omkostningerne på et så lavt niveau som muligt ved at få sat aldersgrænsen ved de 23 år. Det vidner om en økonomitænkning, hvor økonomien får forrang for den faglige vurdering af, hvad borgeren har brug for.”

Mener du, at de bevidst har overvurderet den økonomiske udgift for at få jer til at sætte retten til tiltaget relativt lav?

”Det er svært at læse det anderledes.”

Astrid Krag forholder sig ikke direkte til kritikken fra Enhedslisten. Hun påpeger i sit svar, at der var stor uenighed mellem Social- og Indenrigsministeriet og KL om økonomien, og at det var årsagen til, at partierne blev enige om, at en arbejdsgruppe skulle undersøge udgifterne ved lovændringen.

”En sådan undersøgelse kunne derfor først foretages, når reglerne havde fungeret i praksis i et stykke tid. Jeg er glad for, at vi nu har fået kortlagt de økonomiske konsekvenser forbundet med lovændringen, og at vi på den baggrund nu har et bedre grundlag for at drøfte en eventuel udvidelse af ordningen inden for den eksisterende økonomi, som flere ordførere har ønsket,” skriver ministeren.

KL afviser mere direkte kritikken fra Enhedslisten i et skriftligt svar.

”Den økonomiske forhandling handlede alene for KL om, at pengene skulle passe, så kommunerne blev kompenseret fuldt ud for den nye opgave. I disse forhandlinger havde KL hverken præferencer for ordningens udformning eller bredden af målgruppen,” oplyser KL.

I KL erkender de dog, at færre familier har benyttet sig af muligheden for tilskud til overvågning end forventet.

Om ordningen skal udvides, vil kommunernes interesseorganisation dog ikke forholde sig til.

”Udformningen af opgaven og afgrænsningen af målgruppen er et anliggende for Folketinget. KL vil i givet fald være optaget af, at en udvidelse bliver finansieret,” skriver KL i en mail.