Minkavlernes stemme i Bruxelles: ”Den europæiske pelsbranche vinder på Danmarks forsvinden fra markedet”

Den danske minkavl er praktisk talt lukket ned, og der er flere europæiske lande, der har gjort branchen forbudt. Det har været et svært år for dem, der arbejder med pelsdyrene. For udefrakommende kan det se ud til, at branchens tid er ved at være forbi, men det er slet ikke tilfældet.

Det fortæller Mette Lykke Nielsen, der varetager de europæiske minkavleres interesser i Bruxelles, i et interview med Altinget. Hun fortæller om en branche, der er ked af at se sine danske kollegaer lukke ned, men som samtidig kan se frem til højere priser som følge af netop det.

Som lobbyist for Sustainable Fur, der er en praraplyorganisation for branchens interessenter, er Mette Lykke Nielsen blandt dem, der ved allermest om, hvordan industrien har det på europæisk plan, og det er netop det, hun starter med at give et overblik over:

Hvor står den europæiske pelsbranche efter et på mange måder mærkeligt år?
”Jeg ser egentlig ind i et år, hvor vi regner med at få højere priser. Pelsbranchen fungerer på en måde, hvor det går lidt op i en årrække, og så går det lidt ned i en årrække. Det, vi har kigget ind i de sidste år, er, at nu er vi på vej til, at produktionen ligger på et niveau, hvor priserne gerne skulle stige. Det sker selvfølgelig også på europæisk niveau og for de europæiske avlere, som jeg repræsenterer i Bruxelles. Særligt nu, hvor Danmark er væk, og produktionen dermed er endnu mindre.”  

”Det, vi kan høre, er, at interessen for at købe skindene er der. Jeg har møder med eksempelvis folk fra LVMH-gruppen (der blandt andet står bag Louis Vuitton, red.), og de ser også ind i et år, hvor de gerne vil bruge pels, som de plejer, og ikke har tænkt sig at ryste på hånden. De ser pels som et dejligt og bæredygtigt produkt, der lever op til nogle af de ting, mange efterspørger, altså at det ikke forurener, og at det er langtidsholdbart. Det er noget af det, modeverdenen efterspørger, og det kan man få med naturlige produkter som pels, uld og læder.” 

”De europæiske avlere er selvfølgelig kede af det, når de kigger til Danmark og ser, at deres kollegaers livsgrundlag kan blive revet væk på den måde, som det er sket. Det er de europæiske avlere selvfølgelig bekymrede for og kede af, for når man kigger på pelsbranchen, så er det et ret lille fællesskab i Europa, hvor man ikke ser hinanden som store konkurrenter, men i stedet ser det som et fællesskab. Man udveksler idéer, forskning og praksis. Jeg ser dem lidt som nogle Georg Gearløs-typer, fordi de ser gode idéer og får inspiration hos hinanden og er hurtige til at prøve dem af hos sig selv.”  

De ser pels som et dejligt og bæredygtigt produkt, der lever op til nogle af de ting, mange efterspørger, altså at det ikke forurener, og at det er langtidsholdbart. Det er noget af det, modeverdenen efterspørger, og det kan man få med naturlige produkter som pels, uld og læder.

Mette Lykke Nielsen
Direktør, Lykke Advice

”På den måde er det meget et fællesskab, og det har jeg ikke oplevet inden for mange andre sektorer. Men det er klart, at de jo samtidig er glade for, at priserne ser ud til at stige, selv om det er på en trist baggrund. Jeg tror, at man vil komme til at se investeringer på de europæiske farme over de kommende år i forhold til at øge produktionen.” 

Hvad tænker du om den danske regerings beslutning om at aflive alle mink?
”Jeg var uforstående over for, hvad grundlaget var for beslutningen i Danmark. Vi har en dialog med EFSA (Det Europæiske Agentur for Fødevaresikkerhed), ECDC (Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme) og EU-Kommissionen, og de har hele tiden sagt, at selvfølgelig monitorerer de situationen, men de siger også, at der ikke var grund til at tage så drastiske tiltag som i Danmark. Det var der simpelthen ikke belæg for at gøre. Det lytter vi selvfølgelig til.” 

”Da de første farme blev smittet i Holland, var vi også ude og anbefale meget strikse biosikkerhedsregler. Vi vil gerne teste både arbejdere, avlere og dyr. Det er alt sammen fint, for vi har interesse i at støtte op om folkesundheden, men vi vil også gerne have, at det er proportionelt. Og det er det, vi ser i andre europæiske lande. I andre lande har man valgt at aflive enkelte smittede farme og dermed ikke ramme den samlede produktion.”