Missionsbevægelser: Teologisk frisind skal ikke tromles af tidens ligestillingsideologi

Det handler om religionsfrihed

Vi forstår godt, at folkekirken ikke ønsker et dårligt brand med kønsdiskriminering, når medierne tager spørgsmålet op til debat. Men det er også vigtigt, at vi er nøgterne om, hvad der er på spil, og hvad en afskaffelse reelt vil ændre i forhold til dårligt arbejdsmiljø.

Det handler ikke om hjemmel til diskrimination, men om frisind og teologi

Helene Koefoed-Jespersen, Søren Skovgaard Sørensen og Hans-Ole Bækgaard

Også hvad en afskaffelse vil betyde for åndsfrihed i folkekirken som trossamfund, der ikke blot skal sidestilles med enhver anden statslig arbejdsplads.

Når bekendtgørelse nr. 350 af 10. juli 1978, der giver ret til at fravige loven om ligebehandling af mænd og kvinder, hvad angår ansættelse af præster, bør bevares, handler det om religionsfrihed (sml. grundlovens § 67).

Den blev indført for at sikre religionsfrihed for trossamfund og friheden til teologisk forskel i folkekirken, uden anledning til diskrimination.

Revide­ring af ligebehandlingsloven har ikke tidligere – med god grund – medført suspendering af bekendt­gørelsen, da de to har suppleret hinanden.

Afskaffes denne bestemmelse, der er teologisk begrundet, er der tale om et opgør med en hidtidig lovfæstet mindretalsbeskyttelse og en indskrænkning af åndsfriheden, hvor der ikke blot kan henvises til øvrige eksisterende frihedsordninger.

Man fratager et bestemt kirkesyn og en bestemt embedsforståelse teolo­gisk legiti­mitet i folkekirken.

Simpel og urigtig fremstilling

At bekendtgørelsen ikke anvendes i større omfang, er der nogle åbenlyse grunde til – blandt andet i forhold til hvordan der kan argu­menteres i mindretals­situationer.

Selvom der i praksis er eksempler på at finde løsninger, hvor den ikke direkte anvendes, er det ikke ensbetyden­de med, at den er overflødig – heller ikke fremadrettet, sådan som biskopperne har anført over for kirkeministeren.

I 2008 var der også en mediestorm om spørgsmålet. Dengang forholdt biskopperne sig klogt anderledes og fastholdt vigtigheden af at opretholde en rummelig folkekirke, som der er tradition for i Danmark.

De understregede, at man ikke kan beordre folk til at skifte teologi, men de sendte et signal om, blandt andet ved en række ledelsesmæssige tiltag, at dårligt arbejdsmiljø og diskrimina­tion ikke accepteres.

Nu kan det lyde i debatten fra folkekirkelige fortalere for en afskaffelse, at der er tale om en falsk forestilling om teologisk rummelighed, hvor undtagelsen beskytter en selektiv og overfladisk bibeltolkning.

Det udfolder man så med en for simpel og urigtig fremstilling af en embedsteologi og et bibelsyn, man tager skarpt afstand fra, ja nærmest latterliggør.

Handler ikke om hjemmel til diskrimination

Vi er enige i, at et enkelt vers hos Paulus om, at kvinder skal tie i offentlige forsamlinger, ikke skal bruges som skalkeskjul for diskrimination. Heldigvis er det heller ikke tilfældet – og er langt fra virkeligheden i vækkelsesbevægelserne.

Resultatet er, at åndsfriheden i folkekirken må vige for en ligestillingsideologisk tankegang

Helene Koefoed-Jespersen, Søren Skovgaard Sørensen og Hans-Ole Bækgaard

Men mener man, at der kun er ét embede i folkekirken, ligger det åbenbart ligefor at hævde, at der kun er én embedsforståelse, og heraf én rigtig måde at læse Bibelen på og i sidste ende én teologisk retning, der er legitim i folkets kirke.

Afskaffes undtagelsen er resultatet, at åndsfriheden i folkekirken må vige for en ligestillingsideologisk tankegang. Det vil sikkert blot være den første frihedsbestemmelse i folkekirken, som fjernes.

Den næste kunne være friheden til at have en traditionel ægteskabsteologi, fordi man ikke deler en kønsneutral ægteskabsforståelse. Den udvikling vil vi kæmpe imod – og vi sætter pris på, at der er politikere, som forstår, hvad der er på spil.

Det er værd at bemærke, at der både er kvindelige og mandlige præster i folkekirken på tværs af kirkelige retninger, der taler for at bevare undtagelsen.

Også i det missionske bagland, hvor der ikke er et fælles syn på ordningen med kvindelig præstetjeneste, er der bred forståelse for vigtigheden af at bevare undtagelsen: Det handler ikke om hjemmel til diskrimination, men om frisind og teologi.

Så frem for en direkte afskaffelse af bekendtgørelsen vil det være langt bedre at arbejde for en præcisering af, hvad og hvor undtagelsen gælder, og hvor der fortsat er plads til teologisk forskellighed i gensidig respekt.

Samtidig må det være en bestemmelse, som gælder både for folkekirken som trossamfund og for trossamfundene uden for folkekirken, så der ikke sker en forskelsbehandling.