Debat

Mødrehjælpen: Sundhedsreformen skal have udsatte børnefamilier i centrum

I et velfærdssamfund kan vi ikke acceptere, at sårbare børnefamilier skal være syge og opleve ikke at få den rigtige hjælp. Derfor må vi handle nu, skriver direktør Ninna Thomsen.

Næsten to ud af tre familier oplever, at deres børn er begrænsede i at deltage i undervisningen i skolen på grund af sygdom, og at de er begrænsede i at have børnenes venner på besøg, skriver Ninna Thomsen. Arkivfoto.<br>
Næsten to ud af tre familier oplever, at deres børn er begrænsede i at deltage i undervisningen i skolen på grund af sygdom, og at de er begrænsede i at have børnenes venner på besøg, skriver Ninna Thomsen. Arkivfoto.
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Ninna Thomsen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Der er stor social ulighed i sundhed i Danmark, og blandt de allermest sårbare børnefamilier fylder alvorlig sygdom langt mere end for landsgennemsnittet.

Det ser vi tydeligt i Mødrehjælpen hos de familier, vi møder, og vores nye sundhedsundersøgelse underbygger det: 83 procent af de allermest sårbare forældre – og 53 procent af deres børn – fortæller, at de har haft psykisk sygdom, fysisk sygdom eller handicap inde på livet indenfor det seneste år.

Det sætter naturligvis store begrænsninger i familiernes hverdag og skaber afmagt, forvirring og frustration. Det er vi nødt til at handle på.

Når partierne tager fat på forhandlingerne af en ny sundhedsreform her efter sommerferien, er der brug for et stærkt fokus på forebyggelse og på, hvordan vi kan indrette sundhedsvæsenet på en måde, som også tager hånd om de sårbare børnefamilier, der sjældent har en stemme i den offentlige debat.

Sundhedsreformen skal tage hånd om de sårbare børnefamilier, der sjældent har en stemme i den offentlige debat.

Ninna Thomsen
Direktør, Mødrehjælpen

Større risiko for mistrivsel

I undersøgelsen sætter forældrene også selv ord på sygdommens konsekvenser: Næsten to ud af tre familier oplever, at deres børn er begrænsede i at deltage i undervisningen i skolen på grund af sygdom. Og familierne oplever også, at de er begrænsede i at deltage i sociale arrangementer og have børnenes venner på besøg.

Det er dybt problematisk for den enkelte familie, hvor børnene risikerer at udvikle alvorlig mistrivsel og blive socialt isolerede.

Og får de ikke hjælp, har det på den længere bane også store samfundsmæssige konsekvenser, da dårligt mentalt helbred tidligt i livet påvirker sundhedstilstanden senere i livet – og risikerer at få konsekvenser for både uddannelse- og arbejdsmarkedstilknytning.

I et velfærdssamfund som det danske kan vi ikke acceptere, at sårbare børnefamilier skal være syge og opleve ikke at få den rigtige hjælp. Derfor må vi handle nu.

Læs også

Noget af det mest effektive, man kan gøre for at bekæmpe social ulighed i sundhed, er at nedbringe børnefattigdom. Det har danske forskere fra Københavns Universitet dokumenteret i et studie fra 2022, som har vakt stor international interesse.

Derfor er det afgørende, at vi som samfund fortsat har fokus på at bekæmpe børnefattigdom, hvis vi vil sikre lige muligheder for alle – også når det kommer til sundhed.

Stærkere bro til civilsamfundet

Samtidig skal vi se på indretningen af sundhedsvæsenet, for der er en række strukturelle barrierer, som gør det svært at få den rigtige hjælp.

Her er økonomi først og fremmest en vigtig faktor, som mange familier peger på, er en væsentlig barriere. Det handler både om udgifter til transport, til medicin og til behandlingstilbud hos eksempelvis en psykolog.

Det er afgørende, at der i sundhedsvæsenet bliver lavet langt stærkere brobygning til den sociale sektor og civilsamfundet.

Ninna Thomsen
Direktør, Mødrehjælpen

Og så er det afgørende, at der i sundhedsvæsenet bliver lavet langt stærkere brobygning til den sociale sektor og civilsamfundet. For bag den dårlige sundhedstilstand hos de sårbare familier ligger meget ofte en række sociale problemer af mangeartet og kompleks karakter.

I Mødrehjælpen har vi erfaring med, at det rykker, når børnefamilierne bliver mødt af både socialfaglige og sundhedsfaglige kompetencer i sundhedsvæsenet. Det styrker både sundhed og trivsel.

Vi ser store potentialer i at bygge en stærkere bro til civilsamfundet og den frivillige sektor, som kan tilbyde familierne et netværk, der modvirker social isolation, ensomhed og mangel på støtte i hverdagen.

Det er vi eksempelvis lykkedes med i Region Syddanmark, hvor vi har indgået et partnerskab om at give sårbare gravide en god start på forældreskabet.

For skal vi lykkes med at reducere uligheden i sundhed og give alle børn en god start i livet, så er der brug for, at vi i langt højere grad arbejder sammen på tværs og arbejder helhedsorienteret.

Dét håber vi, at politikerne husker, når forhandlingerne om den nye sundhedsreform begynder inden længe.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Ninna Thomsen

Direktør, Mødrehjælpen
cand.scient.pol. (Københavns Uni. 2006)

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024