Om  
Peter Christiansen
Vibe Klarup

Folkemødets direktør er sygemeldt

Efter et langt forår i modvind er Folkemødets direktør, Peter Christiansen, blevet sygemeldt. Produktionschef Dennis Nyman overtager den daglige ledelse.

Folkemødets bestyrelse holder møde mandag 12. august. Mødet har været planlagt gennem længere tid og ikke er udløst af direktørens sygemelding, fortæller Dennis Nyman til TV 2/ Bornholm.
Folkemødets bestyrelse holder møde mandag 12. august. Mødet har været planlagt gennem længere tid og ikke er udløst af direktørens sygemelding, fortæller Dennis Nyman til TV 2/ Bornholm.Foto: Arthur J. Cammelbeeck
Sophie Bavnhøj

Folkemødets direktør, Peter Christiansen, er blevet sygemeldt. Ifølge TV 2/Bornholm overtager Dennis Nyman, Folkemødets produktionschef, nu den daglige ledelse i Foreningen Folkemødet.

Udmeldingen kommer efter et forår, hvor Peter Christiansen har været i hård modvind. Han er blandt andet blevet kritiseret for sin interne ledelse af sine ansatte, men også for sine kommentarer om demonstranter og aktivisme på Folkemødet. De interne uenigheder i foreningens bestyrelse har siden november 2023 ført til, at en række centrale personer har trukket sig.

Først var det den ene souschef. Derefter den anden souschef. I begyndelsen af april 2024 trak næstformanden sig, og ugen efter gik pressechefen. I kølvandet på medarbejderkritikken og med få måneder til, at Folkemødet skulle afholdes, valgte Peter Christiansen at sætte sit arbejde på pause.

Læs også

Men efter at have "sat sig selv på pause" henover en weekend genoptog han sit arbejde og opfordrede til at lægge konflikterne på hylden. 

"Vi skal skelne mellem det, der er god, konstruktiv kritik, og hvad der er konflikt. Jeg er meget åben for legitim kritik både af mig og af organisationen," lød det dengang fra den ny sygemeldte direktør.

På trods af, at foreningens bestyrelse havde valgt at fastholde støtten til direktøren, fortsatte konflikten henover sommeren, og i juni valgte Folkemødets formand, Vibe Klarup, at træde tilbage.

Ifølge TV 2/ Bornholm holder Folkemødet bestyrelsesmøde mandag 12. august. Mødet har været planlagt gennem længere tid og ikke er udløst af direktørens sygemelding, fortæller Dennis Nyman til TV 2/ Bornholm.

Læs også

 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Peter Christiansen

Direktør, Foreningen Folkemødet
MA i oplevelsesledelse, MA i Education Management

Vibe Klarup

Generalsekretær, Amnesty International Danmark, fhv. formand, Foreningen Folkemødet
cand.scient.adm. (Roskilde Uni. 1996)

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024