Mødrehjælpens direktør stopper: Mads Roke Clausen skal finde frivillighedens forretningsmodel

“Det er med sommerfugle i maven, jeg gør det her. Jeg springer ud på dybt vand.”

Du kan have den bedste sag i verden, men hvis du ikke formår at tjene penge, får du ikke hjulpet nogen.

Mads Roke Clausen
Direktør, Mødrehjælpen

'Det her' er at forlade Mødrehjælpen, hvor Mads Roke Clausen har været direktør i 11 år. Og det dybe vand er en tidsbegrænset ph.d.-stilling på Roskilde Universitet. Uden noget sikkerhedsnet.

“Det er meget vemodigt for mig. Men det er det rigtige tidspunkt for mig at rejse videre på. Og hvor det så vil føre mig hen om tre-fire år, det har jeg ingen anelse om,” siger Mads Roke Clausen og tilføjer:

“Og det er her, sommerfuglene dukker op.”

Det er mit kald i livet, at vi som sektor skal blive bedre til at hjælpe sårbare mennesker.

Mads Roke Clausen
Direktør, Mødrehjælpen

Jagten på sektorens hellige gral
Det er ikke en entomologisk ekspedition med sommerfuglenet og tropehjelm, den afgående direktør stævner ud på, men snarere en opdagelsesrejse gennem den sociale sektors finansielle landskaber.

“Det er mit kald i livet, at vi som sektor skal blive bedre til at hjælpe sårbare mennesker. Nu skal jeg hjælpe sektoren selv til at blive mere økonomisk bæredygtig,” siger Mads Roke Clausen.

Over de næste tre år skal han skrive ph.d. ved Roskilde Universitet om økonomien i en sektor, der er præget af kortsigtet finansiering og bevillinger, der er spundet ind i et net af krav. Meningen er at kortlægge udviklingen i finansieringsmarkedet for de frivillige sociale organisationer.

Og med lidt held og ihærdighed finder Mads Roke Clausen sektorens hellige gral: En bæredygtig forretningsmodel, der forener etik og indtjening.

“Det er meningen, at jeg skal komme med anbefalinger til, hvordan de frivillige sociale organisationer kan navigere i det finansielle landskab,” siger Mads Roke Clausen og tilføjer:

“Målet er at styrke sektorens evne til at levere god velfærd og samtidig være et talerør for de svageste borgere, hvad enten det er hjemløse, handlede kvinder eller sårbare børnefamilier.”

Kortlægning af et nyt landskab
Og nøjagtig derfor har Det Obelske Familiefond besluttet at støtte projektet med 1,4 millioner kroner.

Direktør Michael Bjørn Nellemann fortæller i en mail til Altinget, at fonden typisk støtter konkrete projekter, men også gerne vil bidrage på et mere strategisk plan til at skabe overblik over hele det sociale landskab:

”Vi ser for tiden et samfund, som forandrer sig i retning af, at civilsamfundet løser flere og flere velfærdsopgaver. Det betyder flere brudflader mellem fondsfinansiering og offentlig finansiering, og derfor har civilsamfundets aktører en bunden opgave i at lære at agere i dette nye landskab,” skriver Michael Bjørn Nellemann i mailen.

Han tilføjer, at fonden gerne vil bidrage til at kortlægge landskabet.

”Håbet er, at det munder ud i alment tilgængelige analyser og brugbare redskaber, som er direkte anvendelige for socialområdets aktører.”

At hjælpe flere på en bedre måde
For Mads Roke Clausen er afskeden med Mødrehjælpen et vemodigt, men ikke desto mindre nødvendigt skridt.

“Jeg er megastolt af det, jeg har været med til at lave. Vi har firedoblet omsætningen og er gået fra 200 til 1600 frivillige. Vi har virkelig udviklet organisationen og kvaliteten samtidig," siger han og tilføjer, at der helt sikkert bliver dage, hvor han vil savne Mødrehjælpen.

“Der bliver et afsavn, men det er det rigtige for mig at gøre,” siger Mads Roke Clausen.

Han fortæller, at han har brugt mange timer på at spekulere over, hvad han skal bidrage med i de sidste 20-25 år af sit arbejdsliv.

“Og jeg er nået frem til, at det er nu, jeg skal bruge mine erfaringer til at tilvejebringe nogle rammer og nogle organisationer, som kan hjælpe sårbare mennesker bedre, end vi gør i dag,” siger han.

Der er brug for lederskab i den sociale sektor
Konkret udmønter han sit kald i en økonomisk granskning af de rammer, de frivillige sociale foreninger opererer inden for. Det er simpelthen nødvendigt for foreningernes fremtid – og dermed for hele den sociale sektor, mener Mads Roke Clausen.

“Vi har brug for nogle organisationer, som ikke kun tænker på at vinde det næste satspuljeslag, men som evner at løfte sig, vise lederskab og tage diskussionerne om hvad ordentlig, bæredygtig velfærd er,” siger han og fortsætter:

“For at kunne det er det vigtigt at have en økonomi, som giver en vis uafhængighed. Derfor er det så vigtigt at få undersøgt, hvad økonomien betyder for denne sektor og den velfærd, vi producerer.”

Med velfærd mener han ikke kun den synlige gavn, organisationerne skaber gennem deres hjælpeprogrammer, men i lige så høj grad den samfundsnytte, der er meget sværere at måle.

“Værdien af den sociale kapital og de netværk, de frivillige aktiviteter skaber, bliver aldrig målt. Men det er jo megavigtigt, fordi de giver indhold i livet og modvirker ensomhed og skaber i det hele taget sammenhængskraft i samfundet,” siger Mads Roke Clausen.

Den britiske tryktest
Som en del af sin ph.d. skal Mads Roke Clausen kigge mod vest og sammenholde udviklingen i det engelske og det danske civilsamfund.

“I England har man haft en rivende udvikling i finansieringssiden, og det har haft en meget stor betydning for den velfærd, som de frivillige foreninger leverer,” siger han.

Mads Roke Clausen tilføjer, at man ikke direkte kan overføre forholdene i England til Danmark.

“Men man får et billede af, hvad der sker, når man tryktester et system, og hvilke handlestrategier foreningerne anvender,” siger han.

Økonomiske krav presser kvaliteten
Og den tryktest har han på forhånd dannet sig et billede af. I lidt over et år har Mads Roke Clausen ved siden af sit arbejde studeret organisatorisk ledelse ved universitetet i Oxford. Og det har efterladt ham med en vis bekymring. For i de 13 måneder har han konstateret, at kampen om midler har skabt hård konkurrence mellem aktørerne i den britiske sociale sektor. Og det er langtfra alle de strategier, der bliver taget i brug, der er værd at kopiere, mener han.

“Nogle foreninger forsøger at vinde markedsandele ved at blive billigere. Og det betyder, at de skifter professionelle ud med frivillige,” siger Mads Roke Clausen.

Han fortæller, at han har besøgt en organisation i London, som egentlig arbejdede med boliger til udsatte og derigennem spottede et marked for at hjælpe voldsudsatte kvinder og deres børn. Organisationen uddannede et korps af frivillige til at snakke med kvinderne om deres traumer og blev på kort tid Storlondons førende leverandør af sociale ydelser til den målgruppe.

For den afgående direktør for Mødrehjælpen er det et eksempel på, at forretningsperspektivet kan sætte selve foreningernes sjæl under pres.

“Når en organisation tager sådan et skridt, har det jo en betydning for kvaliteten. Sådan nogle kvinder – og deres børn – har brug for kliniske psykologer og uddannede pædagoger,” siger den afgående direktør for Mødrehjælpen og fortsætter:

“For mig var konklusionen, at organisationen vokser og hjælper flere, men samtidig sælger den ud af kvaliteten. Og det skal man være helt klar over. Vi har en forpligtelse til at hjælpe bedst muligt.”

Balancen mellem etik og indtjening
Mads Roke Clausen understreger, at han også har set eksempler på organisationer, der styrker deres lobbyarbejde, og andre igen, som opruster på arbejdet med at vinde udbud.

Og så er der en gruppe af foreninger, som han kalder de viljefaste. Det er dem, der har fundet en balance mellem deres værdier og det forretningsmæssige.

“De har været okay succesfulde,” siger Mads Roke Clausen og fortsætter:

“De har ikke fået lige så stor fremgang i indtægten som dem, der har skiftet professionelle ud med frivillige, men de har klaret sig bedre end de små, som virkelig har tabt i det marked.”

For ham er pointen at finde den rette balance mellem etikken og forretningen.

“Du kan have den bedste sag i verden, men hvis du ikke formår at tjene penge, får du ikke hjulpet nogen. Og så er det jo lige meget, at du står ovre i hjørnet med alle de rigtige principper,” siger Mads Roke Clausen og retter så fingeren mod det andet ringhjørne, hvor han finder de organisationer, der er optaget af at vokse og tjene penge.

“Det handler om at finde det balancepunkt, hvor man har en god forretningsmodel og samtidig har orden i etikken,” siger han.

En uafhængig formand for Frivilligrådet
Så sent som for tre uger siden blev Mads Roke Clausen udpeget til ny formand for Frivilligrådet, der rådgiver regeringen på det frivillige sociale område.

Den post tiltræder han i februar, omtrent samtidig med at han træder ud af rollen som aktør i sektoren og ind i forskningsverdenen. Men det er der intet paradoksalt ved. Tværtimod, mener Mads Roke Clausen.

“For mig er det naturligt, at formanden for Frivilligrådet har en form for uafhængighed. Jeg har ingen specifikke interesser, jeg skal have passet eller plejet,” siger han.

Mads Roke Clausen påpeger, at formanden for Det Økonomiske Råd, overvismanden, også skal være uafhængig. Og den model kan han godt lide.

“Det understøtter godt den uafhængige rolle, jeg mener, Frivilligrådet bør indtage,” siger han.

Mads Roke Clausen tilføjer, at hans karriereskifte er en kabale, som til hans store glæde er gået op. Men det kunne lige så godt være gået anderledes.

“Jeg har også haft en plan B i form af en cool forretningsplan, som ligger i skuffen. Og der bliver den så liggende,” siger han.