Museum censurerer udstilling om censur: "Vi er ikke villige til at risikere livet for en udstilling"

De lidt over 60 værker, der er en del af udstillingen, ville ikke have eksisteret, hvis der ikke havde været en censur, som kunstnerne skulle "snige sig udenom", forklarer han.

Udstillingen skal vise, at censur kan findes i alt fra 'cancel culture', hvor enkelte personer bliver ekskluderet på grund af en handling, til diplomatisk pres fra regeringer verden over. De mere end 60 kunstværker skal vise, hvordan censuren ikke kun er en hæmsko for kunsten, men at den også er med til at udvikle den. 

Ikke villige til at risikere livet 

Selvom udstillingen kommer i kølvandet på den omdiskuterede koranlov, der skal forhindre koranafbrændinger, er det ikke en reaktion på det nye lovudspil, lyder det fra Dennis Meyhoff Brink. Han tilføjer, at arbejdet har været i gang i halvandet år.

"Men på en måde var vi da lidt glade, kan man sige, over at den kom. Den viser aktualiteten af det, som vi er i færd med at lave."

Firoozeh Bazrafkans rivejern bliver udstillet for at repræsentere den aktuelle debat, men en del af hendes værk har de udeladt.

Den 16 minutter lange videoer, der blev filmet undervejs og vist i flere udenlandske medier, er nemlig ikke at finde.

Ifølge Dennis Meyhoff Brink skyldes det blandt andet, at det formentlig vil blive ulovligt, inden udstillingens slutdato 20. oktober 2024.  

"Men selv hvis det ikke var ulovligt, ville vi alligevel ikke vise det, fordi det kan være farligt, og vi er ikke villige til at risikere livet for en udstilling," siger han.  

Men er det ikke en form for censurering af jer selv, at I ikke viser det hele? 

"Jo, det er det. Det er også én af grundene til, at det hedder den censurerede udstilling om censur." 

Takkede nej til Muhammed-tegning   

Når museets besøgende går rundt mellem kunstværkerne, vil det heller ikke være muligt at få øje på tegninger af profeten Muhammed.

De kontroversielle tegninger har af flere omgange startet diskussioner, om hvor langt satirikere kan gå. På trods af dødstrusler har medier gentrygt tegningerne af profeten, og i 2015 kostede det 12 mennesker livet i et terrorangreb på det franske satiremagasin Charlie Hebdo.

Vi har fået et ønske i 11. time, vil jeg sige. Lang tid efter vi havde lukket værklisten.

Dennis Meyhoff Brink
Postdoc på Københavns Universitet og museet Storm

Men så langt er de ikke villige til at gå på museet Storm.

Har I fået nogle ønsker fra kunstnere om at udstille Muhammed-tegninger?

"Ja, det har vi. Vi har fået et ønske i 11. time, vil jeg sige. Lang tid efter vi havde lukket værklisten," svarer Dennis Meyhoff Brink.

Og det takkede I nej til?

"Ja, det gjorde vi."

Er det med samme begrundelsen, at I ikke har lyst til at dø for den her udstilling?

"Ja. Men selv hvis vi havde vist Muhammed-tegninger, havde vi ikke vist det, for vi har selvfølgelig også udvalgt værker, vi finder særligt originale eller tankevækkende. Og det var det værk ikke.”

Med lidt god vilje vil det dog være muligt at få øje på Muhammed i kunstneren Anders Morgenthalers værk. Tegneren har skitseret profeten i færd med at tage sin trøje af, så den lige nøjagtigt dækker ansigtet, men ikke hans turban.

Censur er "et kreativt benspænd"

Dennis Meyhoff Brink vil med udstillingen vise, at censur findes over det hele. Men også, at censur har bidraget til at udvikle satirisk kunst.

“Der er mange satirikere, der har opfattet forbud som en slags kreativt benspænd. De har tænkt, at de skal finde en måde til at komme udenom det her forbud på, eller udstille og latterliggøre forbuddet”

Skal udstillingen ses som en modstand mod censur på satire, eller er det nærmest en hyldest?

"Det er ikke en hyldest til censur. Hvis det er en hyldest til nogen, så er det snarere til alle de satirikere, der har fundet på alle mulige smarte måder at omgå censuren på."

Tror du, at den nye koranlov vil medføre nye satiriske værker?

"Ja, det er svært at sige. Men det er der da en chance for. Eller en overhængende risiko, hvis man nu er regeringen, og helst ikke så det."