Navnekonflikten er løst, men Nordmakedonien er stadig milevidt fra EU-medlemskab

Det var et af de øjeblikke, hvor stats- og regeringschefer fra hele EU hævede sig op på den store retoriske klinge og brugte ord som ”i sandhed historisk” og "et eksempel på mod og samling for Europa” om begivenheden.

Efter uger med folkelige protester og en intens regeringskrise godkendte et smalt flertal i det græske parlament fredag eftermiddag en aftale mellem Grækenland og Makedonien om, at det lille balkanland fremover skal hedde Republikken Nordmakedonien.

Dermed er tre årtiers uenighed om retten til det omstridte navn løst, og Nordmakedoniens rute mod europæisk integration kan begynde. Sådan da.

For selvom regeringerne i Athen og Skopje nu har fjernet den store forhindring for et EU-medlemskab, er vejen mod Bruxelles langt fra let. Dertil er appetitten på nye EU-lande alt for lille for de eksisterende medlemmer – og Nordmakedoniens EU-parathed utilfredsstillende.

Nordmakedonien er langt bagud med alle de reformer, man har lovet at gennemføre.

Erwan Fouéré, Centre for European Policy Studies

”Betydningen af navneændringen kan ikke undervurderes. Men selv i gode scenarier er Nordmakedonien mange år fra at leve op til de krav, der gør dem optagelsesparate i EU. På alt fra økonomi, retsvæsen, korruption og landbrug er der hundredevis af kilometer vej af stejle bakker, der nu skal tilbagelægges,” siger Christian Axboe Nielsen, lektor ved Aarhus Universitet med speciale i Balkan.

Også Erwan Fouéré, balkanekspert ved Centre for European Policy Studies, vurderer, at ”en meget kompliceret og langvarig proces mod EU-medlemskab” først nu for alvor sættes i gang.

Opfylder ikke reformkrav
Navneændringen betyder, at Grækenland forpligter sig til ikke at nedlægge veto mod et nordmakedonsk medlemskab af EU og Nato.

Det har de ellers i årevis gjort på grund af stridighederne om, hvorvidt Makedonien skal bruges som navn for en provins i det nordlige Grækenland eller staten Makedonien.

Nu er den græske stopklods væk, og Nordmakedoniens næste skridt bliver at leve op til en række krav, der skal gøre landet EU-spiseligt. Sidste år afviste EU at skyde optagelsesforhandlinger med Makedonien og Albanien i gang, selvom landet formelt set har været kandidatland siden 2005. 

I stedet venter EU på, at makedonerne får sat fart på gennemførslen og implementeringen af vigtige reformer. Til juni i år vurderer man så, om fremskridtene er tilstrækkelige.

For nuværende går det ikke som planlagt.

”Nordmakedonien er langt bagud med alle de reformer, man har lovet at gennemføre. Den offentlige sektor skal reformeres, og korruption er stadig meget udbredt. Regeringen har brugt tid på at diskutere navnændring i stedet, selvom det ene ikke burde udelukke det andet,” siger Erwan Fouéré fra Centre for European Policy Studies.

Græske benspænd og dårlig stemning
Selv hvis Nordmakedonien sætter gang i reformsporet og leverer som lovet, er det ikke nødvendigvis nok.

I Grækenland er Kyriakos Mitsotakis, leder af oppositionens store centrumhøjre-parti Nea Demokratia, allerede godt i gang med at underløbe navneaftalen, som hans parti stemte imod i fredags.

”Jeg vil ikke opgive Grækenlands ret til at vetoe Skopjes adgang til EU,” sagde han få timer efter afgørelsen i Athen ifølge det græske dagblad Kathimerini. Selv Grækenlands EU-Kommissær, Dimitris Avramopoulos, langede ud efter aftalen og kaldte den ”ubalanceret” og ”problematisk”.

Senest til oktober, men formentlig allerede til foråret, går Grækenland til valg. Ifølge meningsmålinger er Kyriakos Mitsotakis og Nea Demokratia storfavoritter til at vinde, og et magtskifte vil skabe usikkerhed om navneaftalen.

”Det vil blive fordømt af det internationale samfund, hvis Nea Demokratia genåbner aftalen efter et valg, så det tror jeg ikke, at de tør gøre. Til gengæld kan de godt finde på at forsinke Nordmakedoniens vej mod EU ved at påpege alle de områder, hvor landet ikke fungerer,” vurderer Erwan Fouéré.

Stemningen for endnu en østudvidelse i resten EU er heller ikke favorabel for Nordmakedoniens chancer, tilføjer eksperten fra Centre for European Policy Studies.

”Især, når ikke de leverer på reformkrav,” siger han.

Kort sagt risikerer Nordmakedonien altså, at Grækenland og resten af EU leder efter så mange hår i suppen som muligt, når de til sommer skal vurdere, om landet er klar til næste skridt i optagelsesprocessen.

Nato-medlemskab på vej
I modsætning til EU-medlemskab betragter både Christian Axboe Nielsen og Erwan Fouéré Nordmakedoniens optagelse i Nato som en formssag.

På Twitter skrev Nato-generalsekretær Jens Stoltenberg fredag eftermiddag, at han ”ser frem til, at den kommende Republik Nordmakedonien tiltræder Nato”.

Allerede i næste uge vil Grækenland som det første Nato-land ifølge mediet Euractiv godkende en optagelsesprotokol, der giver Nordmakedonien mulighed for at blive Nato-medlem. Herfra kommer det til at gå stærkt.

”Hvis vi ser på Montenegro (sidst optagne Nato-land, red.), tog det et år at gennemføre optagelsen. Med Nordmakedonien går det måske endnu hurtigere,” vurderer Erwan Fouéré.

Det er især Ruslands stigende interesse for Vestbalkan, der tvinger Nato til at agere. Tidligere i januar fordømte Ruslands udenrigsministerium navneaftalen og kaldte den et forsøg på at ”tvinge Skopje ind i Nato".

Omvendt har Donald Trumps tætteste sikkerhedsrådgiver, John Bolton, kaldt aftalen for en ”bemærkelsesværdig præstation, der vil fremme stabilitet og velstand på Balkan."

Alexis Tsipras, Grækenlands socialistiske premierminister, er efter parlamentets grønne lys til navneaftalen blevet storrost fra en noget uvant kant - den tyske regering og udenrigsminister Heiko Maas. Men han er blevet hamrende upopulær i store dele af den græske befolkning, hvor et flertal ifølge meningsmålinger er imod navneændringen. I svinget har han også mistet sin koalitionspartner, efter at det lille højreparti Anel tidligere på måneden forlod regeringen i protest.

Tsipras, der siden sin trodsige reaktion på gældskrisen i 2015 er blevet opfattet som dårligt selskab i EU-toppen, kan ende med at tabe det kommende parlamentsvalg på gulvet efter aftalen. Til gengæld kan han vinde i historiebøgerne.

“Han har alle chancer for at blive opfattet som den græske statsmand, der sikrede forsoning med Makedonien. Det mod, han har udvist, kan ende med at blive historien om Alexis Tsipras i det lange løb,” lyder det fra Erwan Fouéré fra Centre for European Policy Studies.