Notat afslører: Regningen for københavnske skattelettelser stiger med 56 millioner kroner

Skattelettelserne fra det historiske københavnske budgetforlig uden Socialdemokratiet og SF bliver væsentligt dyrere, end partierne bag aftalen ellers havde forventet.

En ekstraregning, som der nu skal findes midler til andre steder i det københavnske budget.

Det afslører et nyt notat fra Indenrigs- og Boligministeriet og en aktindsigt, som Altinget har fået fra ministeriet.

I dokumenterne kan man læse, at det statslige tilskud, som kommunen får til at dække regningen for skattelettelsen, bliver i alt 56 millioner kroner lavere, end rådhuspolitikerne ansøgt om. Et tal, som kommunens økonomiforvaltning bekræfter.

I regnearket bag budgetaftalen fremgår det, at Københavns Kommune havde budgetteret med at få fuldt tilskud fra den statslige pulje til skattenedsættelse på i alt 254 millioner kroner kroner i perioden fra 2023 til 2026.  

Nu får kommunen altså kun 198 millioner kroner.

For at få råd til den uventede ekstraregning vil partierne bag aftalen skære i midlerne til nye grunde, hvor kommunen kan bygge skoler, daginstitutioner og idrætsanlæg, når man udvikler nye byområder.

Det siger børne- og ungdomsborgmester Jakob Næsager fra Konservative.

"Når vi har lavet den her pulje til strategisk byudvikling, så er det jo ikke noget, vi har gjort, fordi vi ikke vidste, hvad vi skulle bruge pengene på. Det er fordi, vi har brændt nallerne tidligere, og er endt med at købe dyre og dårlige grunde,"

Jonas Bjørn Jensen, medlem af Borgerrepræsentationen (S)

"Det er penge, som bliver mindre værd på grund af den pressede økonomiske situation, verden befinder sig i. Så er det bedre, at pengene kommer tilbage i københavnernes lommer i form af skattelettelser," siger Jakob Næsager. 

Bekymrer det dig som børne- og ungdomsborgmester, at en del af finansieringen til skattelettelserne kommer fra midler, der er afsat til køb af grunde til skoler og daginstitutioner, som der er mangel på i København? 

"Der er tale om penge, som vi på grund af regeringen ikke må bruge til køb af grunde nu. Pengene bliver kun mindre værd ved at blive stående i kommunekassen. Derfor ønsker vi ikke at øge kommunens opsparing, og derfor er jeg heller ikke bekymret for at give en skattelettelse, så københavnerne får lov at beholde flere af deres egne penge i 2023," siger Jakob Næsager. 

De københavnske skattelettelser blev aftalt i årets budgetaftale på Københavns Rådhus, som et flertal bestående af Enhedslisten, Konservative, Venstre, Liberal Alliance, Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige, Radikale og Alternativet blev enige om.

S: "Hamrende uansvarligt"

Hos Socialdemokratiet, der som eneste parti udover SF står udenfor den nye budgetaftale, kalder gruppenæstformand Jonas Bjørn Jensen det "hamrende uansvarligt", at partierne bag aftalen vil finansiere en større del af skattelettelserne med midler, som kommunen ellers skulle bruge på grundkøb. 

"Det viser for det første, at der er tale om ufinansierede skattelettelser. Fortællingen om, at det ikke koster noget at lave skattelettelser, den passer ikke," siger Jonas Bjørn Jensen. 

"Man har konstateret, at skattelettelserne slår et voksende hul i kommunekassen, og det hul vil man fylde med penge, som vi ellers skulle bruge på grønne arealer, fodboldbaner, skoler og daginstitutioner. Det er jo Jakob Næsager selv, der som børne- og ungdomsborgmester kommer til at lide under det her," tilføjer han. 

Jakob Næsager siger, at de her penge bliver mindre værd på grund af inflation og en generelt presset økonomi, og at det er bedre at bruge dem nu. Har han ikke en pointe?

"Nu plejer de borgerlige at belære os socialdemokratier om, at pengene kun kan bruges en gang. Det er det samme med de her penge. Nu mangler de, når vi skal være tidligt ude og sikre grunde til idrætsfaciliteter, skoler. Det giver jo Københavns Kommune dårligere muligheder for at lave god byudvikling," siger Jonas Bjørn Jensen. 

"Vi har jo ikke lavet den her pulje, fordi vi ikke vidste, hvad vi skulle bruge pengene på. Det er, fordi vi har brændt nallerne tidligere og er endt med at købe dyre og dårlige grunde," tilføjer han. 

Jonas Bjørn Jensen henviser blandt andet til, at Københavns Kommune står overfor at skulle byudvikle et 365.000 kvadratmeter stort område på Vesterbro, kaldet Jernbanebyen. 

"Der har vi store planer om at lave en kulturskole og idrætsfaciliteter til de børn og voksne, der skal bo der. Det kommer vi til at have færre penge til nu. Hvis vi går glip af en eneste skole eller fodboldbane, fordi nogle partier skal betale en uforudset regning for skattelettelser, så bliver jeg da rigtig ked af det," siger Jonas Bjørn Jensen. 

EL-borgmester: "Vi har fundet en løsning"

Det har ikke været muligt at få et interview med Enhedslistens socialborgmester, Karina Vestergård Madsen (EL), men i en skriftlig kommentar til Altinget forsikrer hun, at partierne bag budgetaftalen har "fundet en løsning".  

”Vi vidste, at der var en risiko for, at vi ikke fik det fulde beløb fra staten, så vi var forberedt på den her situation. Vi har også allerede vendt det i aftalekredsen og fundet en løsning, så det samlede budget stadig er i balance," skriver borgmesteren. 

"Det er helt normalt, at der sker ændringer i budgettet af den her karakter efter, at vi har landet en aftale," lyder det videre fra borgmesteren. 

Karina Vestergård Madsen tilføjer, at partierne bag aftalen vil fremlægge den endelige finansiering bag årets budgetaftale på Borgerrepræsentationens møde den 6. oktober.