Nu står kampen om produktivitetskravets efterfølger

ANALYSE: Allerede inden regionerne og sundhedspersonalet er færdige med at fejre skrotningen af produktivitetskravet, lurer frygten for, hvad der skal erstatte kravet. 

Det var Socialdemokraternes pludselige støtte til at fjerne produktivitetskravet allerede i 2018, der satte gang i forhandlingerne om at suspendere kravet. 
Det var Socialdemokraternes pludselige støtte til at fjerne produktivitetskravet allerede i 2018, der satte gang i forhandlingerne om at suspendere kravet. Foto: /ritzau/Jens Dresling
Ole Nikolaj Møbjerg Toft

Dansk Folkeparti og regeringens aftale om allerede at suspendere produktivitetskravet i 2018 vakte en vild jubel i både regionerne og blandt alle sygehusenes personaleorganisationer.

Dansk Folkeparti har fået en klokkeklar politisk sejr, hvor regeringen hidtil pure har afvist at fjerne kravet allerede i 2018. Suspensionen er et konkret resultat, som partiet kan vise frem for vælgerne for at slå fast, at partiet tager sundhedsvæsenets og de ansattes ve og vel alvorligt.

Produktivitetskravet bliver droppet i 2018

For regionerne og sundhedspersonalet er det kulminationen på over et års målrettet kampagne for at få afskaffet det 15 år gamle krav, der pålægger sygehusene årligt at øge aktiviteten med to procent for de samme penge. Når kravet har kørt i så mange år, kan det altid diskuteres, hvor stor en forskel det gør, om kravet afskaffes i 2018 i stedet for 2019.

Kampen om efterfølgeren
Og knapt er jublen på Facebook og Twitter stilnet af, før man i regionerne og i personaleorganisationerne har øjnene stift rettet mod foråret 2018.

Det er her, regeringen og Dansk Folkeparti ifølge aftalen skal blive enige om, hvad der skal erstatte produktivitetskravet i 2019. Produktivitetskravet skal ikke erstattes med et nyt enkeltkrav. Erstatningen bliver bygget ind i den reform af hele styringen af sundhedsvæsnet, som minister for offentlig innovation Sophie Løhde (V) og sundhedsminister Sophie Løhde (V) i april 2017 bebudede klar i 2018 i den kommende Sammenhængsreform.

De bange anelser kunne man allerede aflæse i reaktionerne fra både Lægeforeningen og Danske Regioner, da aftalen om produktivitetskravet blev kendt onsdag eftermiddag. 

Nederst i begge pressemeddelelser indikerer begge organisationsformænd, at det langtfra er lige meget, hvad toprocentskravet bliver erstattet med.

”Vi ser frem til at drøfte fremtiden for hospitalerne med regeringen – der er ikke behov for at opfinde et nyt styringsregime til hospitalerne. Vi håber, at vi fra 2019 kan blive enige med regeringen om helt at afskaffe aktivitetskrav til hospitalerne,” sagde Danske Regioners formand, Bent Hansen (S), i sin officielle reaktion.

Også lægeformand Andreas Rudkjøbing retter sidst i sin reaktion øjnene mod erstatningen for kravet:

Dokumentation

Fra DF og regeringens aftale: 

Det skal inddrages i styringen: 

  • Høj kvalitet i behandlingen, både i forhold til de opnåede resultater og den patientoplevede kvalitet
  • Sikkerhed for ensartet, høj kvalitet i hele landet
  • Hurtig udredning og behandling
  • Sammenhængende behandlingsforløb på tværs af sygehus, praksislæge og kommune
  • Færre fejl og uhensigtsmæssige sygehusindlæggelser og genindlæggelser
  • Styrket forebyggelse
  • Omkostningseffektiv tilrettelæggelse af behandlingen
  • Bedre arbejdsgange, god kapacitetsudnyttelse og øget produktivitet
  • Løbende realisering af effektiviseringsgevinster fra blandt andet ny teknologi og
    nye behandlingsmetoder

Altinget logoSundhed
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget sundhed kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
Seneste fra Sundhed

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024