Ny bog udstiller et system, hvor geniale idéer bliver til på trods

Det handler om videnskabens overlevelse.

Anja C. Andersen har skrevet en lille veldrejet sag, som uden omsvøb fortæller, hvorfor et samfund som vores ikke kan leve uden nørderne – det vil sige forskerne. 

Løftestangen for at tage lige præcis det her emne op igen, som lejlighedsvist dukker op i debatstrømmen for så at forsvinde igen, er den allestedsnærværende coronapandemi.

Videnskabens betydning bliver glemt
Andersens budskab er meget enkelt: Hvis ikke vi havde investeret i den videnskabelige forskningsproduktion, så havde vi ikke haft de eksperter, der skulle til for at håndtere krisen på det niveau, vi ser i dag.

Anja C. Andersen beskriver det selv således:

”Mange mennesker skænker i deres dagligdag ikke forskningen, innovationen og teknologisk udvikling mange tanker. Måske fordi det ikke er tydeligt, hvordan videnskaben har afgørende betydning i deres hverdag.

Vi er på mange måder blevet så vant til, at der er løsninger på de problemer, som rammer os, at vi lammes, når vi pludselig og uforberedt bliver konfronteret med naturudfordringer som tsunamier, jordskælv, pandemier osv.

Når det ikke altid er åbenlyst for alle, at vores samfundsudvikling er og bør være baseret på videnskabelighed, påhviler det beslutningstagerne og ikke mindst forskerne selv at undersøge hvorfor.”

Det er så dét, resten af bogen handler om: Hvorfor videnskaben ikke har den fremtrædende rolle i vores bevidsthed.

Andersen kommer med en lang række eksempler på hvordan forskernes rolle misforstås, især under coronapandemien, hvor forskernes usikkerheder i forbindelse med udregning af genåbningsscenarier og smitteudvikling ligger forskerne til last, hvor budskabet i bogen klart træder frem, at forskning og god videnskab altid har et usikkerhedsmoment.

Sagt på en anden måde: Få – herunder almindelige mennesker, pressen og politikerne – forstår videnskabens dynamik. Men, kan denne anmelder tilføje, der skulle ikke længere være tvivl om det, når de 68 sider er fordøjet.

Coronakrisen udstiller i hvor høj grad, vi er prisgivet forskningen, så hvis vi skal modstå fremtidens og vores samfunds udfordringer, så skal vi opruste på antallet af nørder, der kan løse problemerne for os, ikke skære ned.

Jeanette Varberg
Museumsinspektør ved Nationalmuseet, forfatter

Forskning med faktura
Rigtig interessant bliver det, når forfatteren tager den politiske behandling af forskningsområdet under kærlig behandling.

Hun indleder langt udefra med et Niels Bohr-citat, som hun har en del af, der handler om dybsindige sandheder og går så benhårdt videre til forskningsfinansiering, som har lidt under Helge Sanders ni år lange plads på tronen som forskningsminister under slogannet: ”Fra forskning til faktura.”

Hvorfra der ofte fejlsluttes, at god forskning er umiddelbart anvendelig forskning.

Derefter følger en gennemgang af, hvordan kvaliteten på universiteterne er under pres ud fra både faldende midler, ansættelsessystemer som holder unge forskere i daglejerlignede forhold og interne fagfællebedømmelser, som kan have store tidsmæssige udfordringer.

Nu er det videnskabelige system bygget sådan op, at forskerne selv ulønnet bedømmer hinandens artikler, adgang til forskningsfaciliteter og prestigefyldte stillinger. Det tager utroligt meget tid fra selve forskningstiden, og metoderne er tydeligvis også influeret af subjektive forhold i bedømmelsen.

Pengene og tiden bliver simpelthen brugt forkert. Men hvordan laver vi det om?

Oprust med 'nørder'
Kernen i bogens budskab er, at først og fremmest politikerne skal forstå de videnskabelige arbejdsprocesser bedre og skabe nogle rammer, som rent faktisk giver plads til at forske, begå fejl og opnå nye erkendelser uden hele tiden at skulle kontrollere hinanden, skrive et utal af krævende ansøgninger og kæmpe for hele tiden at publicere det rigtige sted for at opnå nok point i universiteternes bedømmelsessystem.

Man sidder som læser tilbage med en følelse af, at det system vi har i dag kun skaber innovation og geniale idéer på trods.

De videnskabelige rammer, vi i dag byder forskerne, er en klods om benet frem for en hjælp.

Coronakrisen udstiller i hvor høj grad, vi er prisgivet forskningen, så hvis vi skal modstå fremtidens og vores samfunds udfordringer, så skal vi opruste på antallet af nørder, der kan løse problemerne for os, ikke skære ned.

Man kan jo håbe, at en politiker eller to læser med. Bogen anbefales hermed varmt.