Ny debat: Skal alkohol tilbage på den sundhedspolitiske agenda?
TEMADEBAT: De seneste år har alkohol fyldt meget lidt på den sundhedspolitiske dagsorden. I en ny debat giver centrale aktører deres bud på, hvordan alkoholdebatten igen kommer i fokus.
Rasmus Straka Skjødt
DebatredaktørOmkring hver femte voksne dansker har et sundhedsskadeligt forbrug af alkohol, og alkohol har stor indflydelse på folkesundheden i Danmark. Samtidig sætter danske unge år efter år europarekord i at drikke sig fulde.
For nylig erklærede Radikale Venstre og SF sig villige til at se på aldersgrænserne for køb af alkohol. Men de seneste år har alkohol imidlertid fyldt meget lidt på den sundhedspolitiske dagsorden, mens kampen mod rygning er løbet med opmærksomheden.
Hvad skal der til, hvis vi skal mindske sundhedsskaderne af et højt alkoholforbrug i befolkningen? Hvorfor fylder alkohol så lidt i den politiske debat om forebyggelse?
Skal vi skrue på aldersgrænser, priser eller tilgængelighed? Hvordan sikrer vi den bedste kvalitet i alkoholbehandlingen? Og skal der stilles flere krav til kommunerne – eller til sundhedspersonalet?
Det er spørgsmål, som Altinget Sundhed lægger op til at diskutere i en ny temadebat om alkohol og sundhed.
Her er listen over debattører:
Andreas Rudkjøbing
Formand, Lægeforeningen
Anette Søgaard Nielsen
Projektdirektør, Enheden for Klinisk Alkoholforskning, Syddansk Universitet
Gro Askgaard
Postdoc og læge, Sjællands Universitetshospital, Køge
Jakob Demant
Lektor, Sociologisk Institut, Københavns Universitet
Jette Skive (DF)
Formand, KL's sundheds- og ældreudvalg, og rådmand, sundhed og omsorg, Aarhus Kommune
Karin Friis Bach (R)
Formand, Danske Regioners Sundhedsudvalg, og regionrådsmedlem, Region Hovedstaden
Kirsten Normann Andersen (SF)
Sundhedsordfører
Liselott Blixt (DF)
Sundhedsordfører
Martin Geertsen (V)
Sundhedsordfører
Mette Lolk Hanak
Afdelingschef for forebyggelse og oplysning, Kræftens Bekæmpelse
Mikael Jakshøj
Direktør, Novavi
Niels Hald
Direktør, Bryggeriforeningen
Per Larsen (K)
Sundhedsordfører
Peter Konow
Direktør, Alkohol og Samfund
Stinus Lindgreen (R)
Sundhedsordfører
Ulrik Becker
Professor, Forskningsafdelingen for sundhed og sygelighed i befolkningen (SIF), Syddansk Universitet