Ny direktør for Rud Pedersens kontor i Bruxelles
Public affairs-bureauet Rud Pedersen har ansat Martin Bresson som direktør for nyt kontor i Bruxelles.
Anna Christa Ege
DistributionskoordinatorRud Pedersen har åbnet nyt kontor i Bruxelles, som Martin Bresson kommer til at lede fra 1. maj. Det skriver Rud Pedersen i en pressemeddelelse.
Martin Bresson har længe arbejdet med strategisk interessevaretagelse i EU. Han har rådgivet en række globale og nordiske virksomheder, primært inden for det finansielle område, reguleringen af EU's indre marked, konkurrence, handel og skat.
Han har tidligere været chefforhandler under det danske formandskab og chef for Erhvervs- og Vækstministeriets internationale kontor. Senest kommer han fra stillingen som seniorrådgiver i Fleishman-Hillard.
Ud over Bruxelles huser Rud Pedersens også arbejdspladser for over 100 konsulenter i Oslo, Göteborg, Stockholm, Helsinki og København.