Ny regering vil afskaffe helligdag: "Vi gør det med meget rank ryg"

Et "museskridt" imod sekularisering

Enhedslisten, Dansk Folkeparti, Alternativet og Danmarksdemokraterne har meldt ud, at de er modstandere af at sløjfe en helligdag, ligesom fagforbundet Dansk Metal også har kaldt det "den forkerte vej at gå".

Også biskop på Lolland-Falster, Marianne Gaarden, mener, at det er en forkert beslutning.

"Samtidig med, at mennesker i stigende grad søger efter fred, ro og fordybelse, vil det være forkert at afskaffe Store Bededag, der blev indført helt tilbage i 1686," siger biskoppen og uddyber:

"Vi har brug for helligdagene til at stå af hverdagens hektiske arbejdstempo og få ro til åndelig fordybelse. En sådan mulighed giver Store Bededag os."

Læs flere biskoppers reaktioner her.

Hos Ateistisk Selskab mener man, at forslaget er et lille skridt i den rigtige retning.

"Vi blander os ikke i den økonomiske debat om arbejdstid. Men når det kommer til fridage, bør alle livssyn ligestilles, så danskerne selv kan vælge, hvornår de holder fri. Så man selv kan vælge sine hellige dage," siger forperson for Ateistisk Selskab, Anders Stjernholm, og fortsætter:

"Fra det perspektiv er det her et museskridt i retning af mere lighed og sekularisering."

Ellers intet nyt på kirkeområdet

Ud over forslaget om at afskaffe en helligdag byder regeringsgrundlaget ikke på nogle revolutioner inden for kirke- og trosområdet. Tværtimod.

De tre regeringspartier, Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne, har skrevet, at de vil "bevare" folkekirkens særstatus i samfundet.

"Danmark er et kristent land, og den danske evangelisk-lutherske kirke indtager en særstatus som folkekirke. Denne særstatus vil regeringen bevare," lyder det fra de tre regeringspartier, som fortsætter:

"Vi ønsker en folkekirke, som bygger på frihed, lighed og rummelighed. Samtidig er det afgørende for regeringen, at der skal være frihed til at tro på det, man vil, så længe det sker med fuld respekt for andres ret til det samme."